Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/31

22 NORDLANDS AMT. rimeligvis saadanne individer, der under benævnelsen opsigfisk, egfisk og grundfisk er fiskerne bekjendte som forløbere for de egentlige skreistimer ved indsiget først paa vinteren. At rummet her er for lidet for den hele fiskemasse, der lidt efter lidt siger ud fra taregrundene mod dybet, er ganske naturligt. Hovedmassen maa derfor trække videre for at finde tilstrækk- kelig vidde og med rigeligere nær-ing forsynede jagtdistrikter. Den vil saaledes lidt efter lidt naa ud til de alIerytterste eg- bakker, hvorfra den derpaa igjen maa trække videre. Hvad der ovenfor er anført om torskens udklækning og vækst er væsentlig en gjengivelse af prof. G. O. Sars’s bekjendte iagt- tagelser. Ved direktør J. fUorts reiser og undersøgelser med damp- skibet «Michael Sars» er vort kjendskab til torskens vandringer end yderligere udvidet, som nedenfor omtalt. De flydende æg af torsken kan let fiskes med en liden hov, og paa den maade kan det mærkes, hvor torskens gydning fore- gaar i Nordhavet. Over Nordhavet vil i fiskens gydetid havets overflade være fuld af æg der, hvor fisken har gydt, saa at man kan efter æggene kartlægge torskestammens gydning i Nord- havet. Ingen gydning finder sted udenfor kystbankerne i Nord- havet i torskens gydetid. Lange Finmarkens kyst nordenom Murmankysten gyder kun ganske faa fjordtorsk, og der er ingen gydning mellem Finmarken og Bjørneøen eller isgrændsen. Derimod er der over alle bankerne søndenom Sørøen paa de flade sandbanker som Lofotbanken, Svendsgrunden, Malangsgrun- den etc. millioner af æg, og her paa disse banker kan flskes skrei. Ved at slæbe en hov af 1 m.s diameter i 5 minuter i havets overflade kan man over bankerne faa tusender af æg. I gydetiden, skreitiden, er det kun søndenfor Sørøen, at der fiskes skrei eller gydefærdig torsk i større mængde. Derfor kommer der heller ikke rogn fra Finmarken i nævneværdig mængde De flydende æg vil nogle maaneder efter, i juni maaned, kunne findes med en større hov som smaa larver under 1 tomme store, men nu ikke alene over bankerne; strømmen har ført dem ud over havdybet mange mil udenfor eggen. I august-septem- ber er de spre(lt langt udover Nordhavets overflade sammen med masser af larver af andre dyr, som ogsaa blev gydt inde paa bankerne. Torskeungerne har nu en størrelse af 3-4 tommer og findes i millioner i havets overflade. Havhesten er derude fuld af flskeunger, og ude paa «skallerne», hvor fiskerne fanger 3-4000 sei i et eneste synkenotkast, er seimaverne fuldprop- pede med torskeunger. De fleste af disse torskeunger driver langs land; især i havet mellem Finmarken og drivisen; hvor