Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/32

- FISKERIER. 23 strømmen sætter op, findes ved havbunden fra 1-200 favne vrimlende af 1 aar gamle torskeunger, de som fødtes ifjor og da drev om i overfladen. Saa langt fra det sted, hvor de fødtes, er de nu drevne. Disse erfaringer om, hvorledes torskeungerne slæbes af st1;ømmen, viser vandlagenes bevægelse, udover om som- meren, tilbage om høsten. I begyndelsen lever torskeungerne af bunddyrene, især krebsdyr, men saa vokser de op, de opdager de store lodde- stimer, og naar de er 2 aar gamle og ca. V2 m. 1ange, følger de lodden og begynder ligesom denne at vandre i stimer over svær-e’havstrækninger. Midtsommers kan man da fiske dem oppe ved Bjørnøflaket i masser, fuldsprængt af lodde, eller i havet under Murmankysten. Naar det arktiske liv blomstrer op, søger de østover ind over hele Østhavet og op mod isgrændsen, og torsk, alker, maager, finhval, knølhval alt fo1-følger lodden og giver polaregnene indtryk af rigdom, men naar vinteren kom- mer, og lodden skal mod de flade, sandige norske kyster for at gyde, da trækker alle disse dyr mod Norge. Man kan da under Finmarksfisket seile gjennem tusender af fugl, der ellers ikke lever under Norge, saa man ser fartøiets kjølvand lange stræk- ninger i den store fuglemasse. Skydes fuglene, findes de fuld- proppede af lodde. Torsken, som forfølger lodden i dybet, gyder ikke. Det er dels yngre aarsklasser, dels stor, udgydt skrei eller de ældste aarklasser af torsken, som kommer tilbage fra Lofoten og Norges vestlige kyst, hvor de vandrer hen for at gyde. Dette er direktør IUorts opfatning af torskens vandrin- ger og skreiens opholdssteder. Professor Sars fandt ved Spitsbergen kun stor torsk og ingen unger og sluttede deraf, at den maatte gyde ved Lofoten. Ved de nye talrige fiskeforsøg er det bevist, hvor gydningen finder sted og hvor ikke, hvor de forskjellige aldre, den drivende yngel, de unge bundstadier, loddetorsken og ski-eien findes, ialfald i de store træk. Imidlertid varierer disse vandringer noget. Medens der saaledes i 70- og begyndelsen af 80-aarene var et stort fiske af torsk paa Spitsbergen, er der somme aar ikke torsk der- oppe, efter fiskeforsøg i fjordene og paa bankerne udenfor Spits- bergens vestkyst. Istedet kan der være et rigt fiske paa Mur- mankysten. Saa-s mente, som omtalt, at en stor del af torsken opholdt sig paa eggene, men der findes ogsaa efter Lofotfiskets slut langt udei Nor-dhavet enkeltvise store udmagrede skrei vandrende i de midtre dyb, og midtsommers i havet mod Island findes de ligeledes over l2-14O0 favnes dyb forfølgende silden i 20--50 favnes dybde. Det, som her er forklaret, gjælder Nordlands og Finmar-