Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/324

Denne siden er ikke korrekturlest

314 NoB1)I.AN[)s AMT. Der er nu amtssygehuse paa Søvik i Alstahaug, i Bodø, paa Gravdal i Buksnes og paa Stokmarknes i Hadsel. Følgende steder er sygehuse desuden i virksomhed under Lofotfisket: Skraaven, Ka- belvaag og He)mi1igsvær, alle i Østlofoten distrikt, Steine i Buksnes, Reine og Vær-ø i Flakstad. I Mosjøen i Vefsen samt i Nesne er der et lidet sygehus. Ved Sulitelma kobberværk i Fauske er et sygehus og epidemilazaret. I Narvik kom i 1904 et lazaret i brug. I Bodin ligger Rønvik sindssygeasyl; i Bodø by er der til- lige et lidet, leiet lokale til epidemilaZaret. Der er nogle bade&indretn-inger i amtet. I Mosjøen er der en varmtbadanstalt. I Bodø er et folkebad i folkesl(olen. Paa Stok- marknes sygehus kan erholdes bad. Paa Fauske er der oprettet et badehus for karbad. .4potheker er der i Brønnø, Mosjøen, Bodø, Narvik, Kabelvaag og Stokmarknes. Nordlands amt var uden læger, indtil det nordlandske me- dicinalfond oprettedeS ved reskript af 12te februar 1790. Af indtægterne skulde istandbringes et sygehus for dem, som var befængt med venerisk syge, og en læge (medicasj med assistent (j’eldsI(7“ærsven(l) skulde ansættes. Finmarken havde i 1775 faaet en kirurg, og i 1790 lik Senjen en kiru1-g og Tromsø en kirnrg. Kiru1-gerne var ikke saa vel studeret som de egentlige læger (medi(1). men de behandlede saar og benbrud og fik efter 1774, efter en eksamen, ogsaa ret til at behandle andre sygdomme. Til bestridelse af udgifterne ved sygehuset lagdes en afgift paa tørrede og saltede fiskevarer, som udførtes fra Nordlandene, hvilken afgift først indkrævedes af lensmændene, men senere in(lkasseredes de a-f toldvæsenet. Af fondets indtægter blev senere oprettet et sygehus i Bodø præstegjeld, og de nordlandske distriktslæger lønnedes af fondet. Der blev vistnok i 179O ansat en medikus for amtet, G. Jessen, men han forlod sommeren 1792 embedet. Efter reskript af l1te august 1794 blev dette embede ophævet og et (listriktskirnrgiat oprettet istedet. L(ÞOpol(l von Bz1(-h omtaler i 1807, at der i Bodø var et stort og vakkert laZaret for Nordlands syge-. Der blev i 18l5 foreslaaet oprettet embedslæger i Nordland, hvor udgifterne bares af medicinalfondet, og i Finmarken, hvor udgifterne udrededes af brændevinsafgiften, men det blev den- gang ikke til noget I l825 0prettedes 2 nye distriktskirurgiater, et i Helgeland og et i Lofoten og Vesteraalen, saa at der var tre distrikter, Helgelaud, Salten og Lofoten-Vesteraalen-Andenes, og i l836 deltes dette sidste distrikt i to, Lofoten og Vesteraalen-Andenesc