318 NORDLANDS A1HT. i nærheden. Er man færdig med alle turer, drages baadene paa land, de vaskes og skrabes, tjærebrædes og males. I midten af juli eller lidt senere, alt eftersom aarsvæksten er fremme, begynder høonnen, og saa gaar onnerne i et kjør, til man ved mikeli har faaet alt i hus. Undertiden kan der dog være lidt stans mellem høonnen og skuren, men det hænder ofte, at skuren skynder paa-, fordi agrene modnes l1urtigere, end hø- onnen skrider frem. I onnetiderne har folket strengt arbeide, især i høonnen. Det gjælder at skynde sig, for ud i august kan det hænde, at silden begynder at sige ind i fjordene. Og kommer silden, bliver der afbræk i onnearbeidet. Sildefisket i hjemmefjordene drives dog blot af en liden del af mandskabet. De sætter garnene om kvelden og drager dem om morgenen. Større for-styrrelse volder sild i nabofjordene; de, som sendes did paa fiske, maa ganske undværes ved gaar-dens drift. Efter indhøstningen begynder man gjerne at terske og male, med slagtning og vedhugst. Slagtningen tager ikke lang tid, da man har lidet at slagte. I)agene bliver nu kortere, og saa kommer de lange vinter- kvelde, da de smaa stuer forvandles til værksteder. Mændene sætter istand sine fiskeredskaber eller arbeider kopper og kar og andet, som trænges paa gaarden, kvinderne sidder med strikketei og søm, med karer og rok. Udover mod jul faar kvindfolkene atter en onn med vasking og skuring og forberedelser til julen. Før hørte ogsaa brygging med til forberedelserne, men det er gaaet af brug. Slet kaffe er kommet istedet for godt øl. Netop om vinteren falder der mange slags arbeider, som maa udferes. Den mandlige del af befolkningen er opta-get med at ruste sig til det forestaaen(le vinterfiske. Torskegarnene skal l)indes, strækkes og barkes; læderet til skindhyret skal garves og derpaa forarbeides, og især skal de vigtige sjøstøvler syes forsigtig og med omhu, thi de skal holde vandet ude ide 3 maa- ne(ler, fisket varer. Tidligere fandtes sjelden skomagere og skræd- dere i bygden, saa man var henvist til personer inden familien. Saa skal vinterveden hugges, maaske langt borte. Kornet skal tærskes, tørres og males, ofte langt borte, hvor der findes kværnbrug. Det er vanskeligt at give en karakteristik af et helt amts befolkning, og det indtryk, man faar af distriktslægernes og præ- ster11es beretninger, er forskjelligt fra det, man faar fra de almin- delige reisendes. Nordlændingen staar i oplysning fuldt ved siden af om ikke over landets befolkning i det he]e, og det er i almindelighed
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/328
Denne siden er ikke korrekturlest