Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/329

Denne siden er ikke korrekturlest


BEFox.HN1NG. 3 I 9 intelligente folk. Nogen stor social forskjel mellem rige og fattige bønder er der ikke. Alle bønder betragter hverandre som lige- mænd, og naar nogen har været heldigere end andre og erhvervet en formue, bliver der ingen synderlig forandring i hans leve- maade eller i hans virksomhe(l. Han ror selv vinterfisket, indtil han bliver for gammel, og da indtræder hans sønner ihans sted, og almindelig tager da kallen kaar og gaar hjemme og driver. Srhnitler ytrer i sin beskrivelse af Nordlands amti 1742 om indvaanernes egenskaber og inklinationer: «Indvaanerne ere trofaste, hospitale, i deres Omgjængelse artige og belevne, ingenieuse. De ved Søe Siden og paa Udøerne ere til Seiglads de (lueligste, og dristige, som de nære sig meest af Fiskerie paa Havet. De op i Landet have appliceret sig til Jord- og Skoug-Brug, saa at i Beierens og Saltens Fjorde bygges mange Jægter og Baade; isærdeleshed har man fundet Saltvæ- ringerne i Saltens Fogderie, Bodø Præstegjeld, som boe ved og indenfor Saltens Fjord (ligesom Snaasinger i Trondhjems Stift) baade til Søes og Lands at være et hurtigt, arbeidsomt og modigt Folk, som særdeles excellere i Jægt-Byggerie.» Nordlands indbyggere er noget blandet, idet der i tidernes løb har fundet sted indvandring af øst- og vestlandske indflyttere. I)enne blanding, som endnu fortsætter, har vistnok bevirket, at befolkningen ikke som 1østerdølen, haringen og sogningen har nogen særlig fast og udpræget fælles raceeiendommelighed; deres ud- seende og klædedragt, væsen og skikke er ikke særlig udpræget. Nordlændingen har meget samkvem med befolkningen fra det øvrige land. Vinterfisket Samler folk fra hele det nordlige Norge i Lofoten, og sildefiskerierne bevirker en sammenstrømmen af folk paa mange steder langs hele den nordlige kyst. Paa nordfarjægterne gjorde før en mængde nordlændinger aarlig 2 besøg i Bergen eller de trondhjemske steder. saa han har ikke været hjemfødning. Lettest kjendes nordlændingen paa det stærkt syngende tone- fald, som er egen for dialekten. - En vis trævenhed paa landjorden er almindelig hos nord- lændingen, men i en baad er han djærv og seig. Uden at lade sig anfægte af stygveir eller hede kan han ro mil efter mil over fjorde og lange havstykker. N ordlandsbonden er gjerne høi og godt bygget, ansigtstrækkene er regelmæssige, og der er mange vakre mænd blandt dem. Fruen- timmerne er mindre godt udstyrede. Nordlændingen er rolig og flegmatisk, slagsmaal er meget sjeldne. Han fordrer ogsaa af andre, at man ikke skal forhaste sig, men vente taalmodig, og han retter sig selv efter sin fordring. Skal han med dampbaaden, kommer han gjerne etpar timer, før