Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/33

24 NORDLANDS A.MT. kens kyster. Mange ting tyder paa en stor vandring og det af flere dyrearter langs vor kyst sydover om vinteren. I10f0tfl8I(0t. Medens torsken, tvunget af forplantningsdriften, søger ind mod Lofoten for at gyde, saa forlader omvendt fiskerne, drevet af ernæringsdriften, hus og hjem for at møde den gyde- færdige skrei. Allerede i Oktober maaned begynder man at ruste sig til Lofotfisket i Nord1and; «børnskapen», redskaberne, skal gjøres færdig, der bindes og bøtes. Garn og liner sættes istand, og der skal skaffes garn, traad, taug, angler, leiekarle, kister, tøn- der, kjeiper, skind, agnsild og mange andre nødvendigheds- artikler. Opimod jul slutter hjemmefisket, og mændene er op- taget med reparation af baade, seil, master og aarer. Kvind- folkene kjevler fladbrød og lager istand niste, strikker, lapper klæder og lægger ned i kisterne klæder og uldtøi. Der bages grovbrød og lefser, de bekjendte nordlandslefser af sigtet rugmel, og de .klines med smør og sirup eller puddersukker og brækkes sammen som breve. Dog kjøbes nu meget paa værene i Lofoten. Paa handelsstederne er der liv, naar det lider indunder jul, lofothandel og juleindkjøb. Udenfor disken er der fra kl. 6 morgen til 9 aften pakkende fuldt af kunder, mænd, kvinder og børn om hverandre, og kjøbmanden har travlt med at ekspedere dem, som skal have kredit. Det er ikke blot den egentlige fisker, som søger til Lofoten om vinteren. Lofotfisket er en bedrift, som alle, ogsaa de vel- stillede gaardbrugere, deltager i, ialfald gjaldt dette i sin al- mindelighed for nogle aar siden. Det er derfor ikke, saaledes som det ofte fremstilles, kun fattigfolk, som flsker i Lofoten, det er eller var saagodtsom hele den mandlige befolkning i amtet. I Nordland ansaaes det for en skam for en voksen mand under 50 aar at «ligge hjemme» om vinteren. Noget har dette imidler- tid forandret sig i de senere aar; jordbruget og meieribedriften har gjort fremskridt; der har været anledning til arbeide ved bergværker, og Lofotfisket ha-r været mindre godt. Der er’ derfor nu mange, som ikke reiser til Lofoten, og heller, forsaavidt de driver fiske, mere bruger smaagarn i hjemmeværene. Meget bryderi var det af skaffe agnsild. Til et baadmand- skab skal der til 2O-25 tdr., 4--5 tdr. paa hver mand. Man søger agnsilden i fjordene, og man kan ro og seile i uger, før man faar fat i agnsild. Undertiden maa man reise til Lofoten uden a-gnsild og der kjøbe den dyrt hos «søringsskippere» eller hos de“dampskibe, der nu driver Salg af agn som egen forretning. De, som skal ro i Vestlofoten med liner, pleier at reise omkring 2Ode-26de januar, medens garnmænd og snørefolk,