Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/331

BEFo1.kN1NG. 821 ofte ikke kan undgaaes. De store fiskerier fører med sig arbeide døgn efter døgn med liden hvile; men saa følger dages og tildels ugers landligge. Men dette landligge er jo nødtvungent. Værre er det, at arbeidsmaaden med sprængtag afbrudt af lediggang ogsaa praktiseres udenfor de store fiskerier. Udenfor onnetiden lægges lidet arbeide paa gaarden. Selv i jordbrugs- distrikter gaar en masse tid tilspilde mellem onnearbeiderne, der udføres hurtigst mulig og mindre omhyggelig Jordbruget kræver jevnt, seigt arbeide, men arbeidsmaaden fra fiskerierne overføres paa jordbruget, og synet paa indtægter er ogsaa paavirket af fisket. Dette giver ofte stor fortjeneste i kort tid, men de kan ogsaa hurtig gjøre en mand fattig. Men store usikre indtægter frister nordlændingen mere end de smaa sikre, som paa forhaand kan beregnes. W - I forbindelse hermed Staar det vistnok, at nordlændingen er tilbøielige til flothed, om han en enkelt gang har noget mere, end han behøver for dagen, men saa kan han ogsaa uden at klage leve paa daarlig kost og under knappe vilkaar, naar det behøves. Kirkerne besøges flittig i Nordland. Især i sommermaane- derne er der megen kirkesøgning, hvilket dog neppe har sin grund udelukkende i religiøs interesse. Kirkestedet er som et slags markedsplads i bygden, hvor man ti-æffer folk, som man har noget at aftale med. Her tinges arbeidsfolk, her træffes sko- mager, skrædder, tømmermænd o.s.v., her kan man levere smeden ting til reparation eller faa af ham, hvad han har sat istand, her træffer man lensmand og kommunekasserer, og her har ung- dommen sine stevnemøder. Om vinteren, naar veiret er haardt og størstedelen af mand- folket paa fiske, er kirkesøgningen liden; dog er der sjelden messefald. Folk iagttog længe de nedarvede fromme skikke. Før kunde man se hele den mandlige del af menigheden blotte hovederne, naar kirkeklokken lød. Det var det smaagutterne først og fremst skulde buske paa ved kirken. Nu er denne, som andre skikke, lidt efter lidt gaaet af brug. Sandsen for renslighed er forskjellig. Dagligstuen vaskes oftest mindst en gang ugentlig, men den personlige renslighed indskrænker sig nok til tvætning af ansigt og hænder ; flere bruger aaret igjennem ikke vand paa det øvrige legeme, heder det i en indberetning fra distriktslægen. At der i de smaa og trange rorboder paa fiskeværene ikke holdes rent, er sandt, men naar fisket foregaar, og de smaa logi- huse fyldes til trængsel af mennesker med vaade klæder, til- smudsede med fiskelever og fiskeSlim, kan renslighedens fordringer ikke altid efterkommes, selv om man gjerne vilde. 21 - Nordlands amt II.