Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/332

322 NORDLANDS AMT. I det hele drikker befolkningen nu lidet øl og brændevin Fulde folk ser man som regel kun ved de større høitider-. I Mosjøen, hvor der var samlag helt til 1907, var der ingen overdrivelse i nydelsen af spirituosa. De strenge for-budslove skaber dog rundt omkring i amtet kunstig forbrydere, og der er eller har været adskillig smughandel. Ved arbeidet med Ofotbanen var det ulovlige brændevin meget dyrt, og der vistes stor op- findsomhed, idet udblæste æg fyldtes med brændevin og solgtes, som om det var sædvanlige æg. Efter distriktslægernes indberetninger og efter antallet af uægte børn staar det kun saa som saa til med sædeligheden i Nordland. Allerede Petter Dass antyder dette, naar han siger: Kunde I-løst-aal og Stakke Kun Snakke, Da Gud bedre Tøsernes Nakke! Ved de store sildefiskerier, ved jernbaneanlæggene og ved de bergværker, hvor man ikke er kommet i orden, er ikke alt-, som det burde være, og ei heller rundt om i bygderne efter de stadige og gjentagne kla-ger i distriktslægernes indberetninger. Erindres bør det dog, at ]ægerne efter sit kald stifter særlig be- kjendtskab med de mindre tiltalende sider af menneskenes liv. Jernbaneanlægget i 0foten har efter lægens beretninger ikke bidraget til at fremme moralen. Arbeiderne boede gjerne en hel del sammen i én barakke og engagere(le en kvinde, oftest en ung pige, til at koge og vaske for sig; i almindelighed var barakkerne saaledes indrettede, at hun kunde have sit eget rum, men en saadan adskillelse praktiseredes sjelden. Arbeidernes boliger ved Dunderland var i 1904 slette, men dog forbedret; barakker, der oprindelig kun var bestemt til midlertidigt brug, forbød sundhedskommissionen til vinterbrug. Sædeligheden stod lavt, antallet af uægte børn var i stigende, konkubinat blandt arbeiderne synes ikke at vække nogen forargelse (distriktslægen). Ved Sulit-elma var, skriver værkslæge Bergh, sygeligheden ikke ringe. Aarsagen hertil søgte han dels i det kolde og skarpe klin1a, dels i det tildels usunde arbeide i gruberne, smeltehytterne og rostovnene (der forekom saaledes 301 skadetilfælder), dels i trange og mindre gode boliger og endelig i mangel paa friske fødemidler, særlig melk, navnlig om vinteren. Vanskeligheden ved at modarbeide dette ligger dels i den særdeles raske tiltagen af arbeidernes antal, dels i værkets afsides beliggonhed og de besværlige kommunikationsforhold ved vintertid. Ved dette blom- strende bergværk er dog mange nybygninger opført. KOSth0l(Iet i Nordland var i ældre tid mest sild og poteter, melk og grød og fisk og poteter. Sild og grød er sikkerlig ur-