Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/345

BEFOLKNING. 335 De Kager af Rug-Mel gemenlig er sei’, Men Bygget har saadan en Danlighed ei, Det vil ei tilsammen vel holde: Den seigeste Kage bekvemmeligst er Til Mølje, Som bruges i Vær og i Skjær Om Vinter og Frostet hin kolde. Var Fladb1-ed af Byg, det istykker da gik, Thi faar man da bruge den Vis og den Skik, Som Landet beleilig kan ta-ale. De rigere Lande har tykkere Brød, Men Nordland maa nøies med Skjor og med Gred, Og selv med siu’ Favne sig maale; Her æder vi Leiver istedetfor Stump, Durksigtig er Bredet, men Maven er plump, Han kræver hver Maaltid en Skrukke; Den stoppes i Moije med Lever og Tran, Og saa gaar i Vær-ret det Gjestebud an, Der slikkes baad’ Bol1er og Krukke. To Leiver, som ere tilsammen vel lagt1, Det gjør os en Skrukke, som før er omsagt; Kast Lever af Torsken i Gryde, Skum siden det fedest’ fra Leveren af, Saa faar Du den Melje, som smager saa brav, At mange sig derved maa fryde. Skjør eller skyr-, som ovenfor nævnes sammen med grød, er tyk melk, der ogsaa spistes med fladbrød. Han undte vor’ Foringsfolk Fladbrød og Skjør, Af hvis han i Huset mon have. En hel del af de sædvanlige nordlandske retter regner Dass op i indledningen: En Ret, tilberedt af udblodet Sei, Behager jer, Venner, da siger ei nei, Den skal til jers Tjeneste være. Smorklakken paa Brækken og sættes skal frem, Og bygbaget“ Fladbrod, en Leiv eller fem, Hver kline saa meget ham løsterl Det være skal gjerne min’ Gjester uspart-; Ei ringeste PoIse skal blive bevart, Ei Blande for dennem, der toster. En Skinke jeg eier, om nogen har Løst, Har hængt udi Rog nu paa niende Høst, Er temmelig vel udi Spr-ge; En Tønde godt Bonde-Gods staar i mit Bur, Blev fanget ifjor, smager treffelig sur, Jeg deraf et Par har at stege: For Græskar, Augurker, Oliver, Kapres Trakteres I skal med en I(aal u(laf Græs, Faar dermed saa være fornoiet. En Grød, gjort af Næper det er min Salat, Thi havde jeg lovet en Grad af Sukat, Da havde jeg skammelig loiet. Ei Lefser. ei Gumme skal blive forgjet Og Pandkag’ af Æg til seneste Ret, Jeg tale vil intet om Lo1nmer.