Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/347

Denne siden er ikke korrekturlest


BEFo1.1(N1NG. 337 - Heil Asmund opreiste sin’ øren saa lang; Den Dannemand st-raxen i Koven indsprang Og svikkede Hul paa sin Tønde: God Taar, mine Venner-I I gjør saa vel, Fortøver hos mig og samtykker en Pæl, I haver jer ei til at skynde! Det dobbelte Rasmus sig løfted’ i Top, Vor Asmund blev vækket til Lystighed 0p, Vi bleve med Gaver foran-et. I brylluper har de drukket hamburgermjød, som det synes, til frokost og dertil spist lefser og gemme og tynde kager, laget af hvedemel og fløde, kamkager, som de endnu kaldes: -C .1 C -.ï- Om Moi-genen tidlig, der Dagen fre1nbrod, l-’remkon1 den Kjøgmester og Gjesterne bød Hin’ klinede Lefser og Gomme, Kamkager og allehaand’ krusede Brød, Og store Y1’ræskaa1er med Hamborger-Mjød, Vor’ Kvinder de gjorde dem tomme. Naar bønderne kom til markedspladsene eller thingstederne med varer, drak de sig drukne af kræmmerens tønder, saa de ofte ikke havde noget igjen til at kjøbe, hvad de trængte: Er nogen blandt Skaren, som IySter en Pæl Og Kanden fuldkommen, da tappes der vel, Dog først tæ1les Ski1Iinger ot-te; Der Greis det fornam, se da gik han omkring, Men Kræmmeren følte et smerteligt Sting; Thi raabte han, hvad han formaatte: Hør GreisI kom dog nærmer’. jeg ser, I er tørst, God Taarl Denne Kande spanderer jeg først, Den anden I selver beta1er! Og Gregus var tøi-stig, hvad kund’ det forslaa? Den anden og tredje fulgte de1åpaa, Han Kvinden at tappe befaler. Greis ser sin Staldbroder gaa ’1’jeldet Iorbi, Han ra‘abte: min Broderl jeg holder dig fri. Gjor vel, í1å(1c11 Døren at stige! Paa Sidstet blev begge vel vædsket og Vaad, Og saa foor al Fisken i Kræmmerens Ba-ad, Hvad haver nu Greis til at sige? Om Morgenen, Manden udsovet sin Rus, Adskilligt han skulde da kjøbe til Hus, Baad’ Klæder og Lærret til Skjorte; Han tinged paa Hamp, paa Slibstener og Ljaa, De svared: skat Fisken, saa skal du vel faa! Men se, da var Fisken alt borte. Og som hans Betaling var gangen paa Løb, Saa maatte han nøies med dyrere Kjøb,Þ Kom dermed i bundeløs Sumpe. Thi dersom du altid vil skylle din l-Ials, Da tænk og at sætte din Kjole tilfals, Og løbe med sværtede Rumpe! 22 - Nordlands amt II.