Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/349

Denne siden er ikke korrekturlest


BEFo1.KN1NG. 339 Lofoten, ofte kun med smør og noget kjød; tidligere havde næsten alle fuld niste med. Nu kjøber de i regelen brød paa selve fiskeværene. Det gjaldt før at fylde de mange kostkister, som skulde til Lofoten, og det er endnu tildels en vigtig opgave. Ved udrustningen til Lofoten i midten af det 19de aarhun- drede, havde hver mand sin kiste og sin tønde, hvori nisten pakl(edes. Hver mand fik med sig: 6 kg. smør, 6 kg. faare- kjød, 2 kg. flesk, 2 kg. mysost, 2 kg. lys, O.5 kg. tobak, 1 dunk brun tran, 1 anker syre, 1 kvarter sild, 18 kg. bygmel, Ve tønde poteter, O.5 kg. gammelost, 48 kg. fladbrød, 6 kg. beskøiter, 20 lefser. i Tranen brugtes til belysning i en jernlampe, kaalen, en flad jernskaal med bomuldsvæge. Det er mærkeligt, hvor lig denne opgave over nistebommens indhold svarer til det af Petter Dass angivne for henimod 300 aar siden: Vi baged Madkisterne straks efter Jul, Vi fyldte dem ganske med Brød og med Sul Og skaffed dem alle sin Fore. Vi laged’ vor’ Drenge to Maaneders Kost, Et Bismerpund Smør og et Bismerpund Ost, Og Fladbrød to vægtige Voger; Saa Suppemel, Kjød og saa Stompbrød, et Pund, Saa Jeren-Sten, Skindstak og Støv1er saa rund, Saa Dybsagn med Angler og Kroger; Men dermed end ikke fornøies de vil, Et Anker med Syre vi skaffed dem til, Og lod deres Madkister stappe. Ja, at jeg skal kortelig melde derom, Vi skaffede dem, til Staburet blev tom. Selv aa;de vi Maaltider knappe Her er begge steder et bismerpund eller 6 kg. smør, 2 vog fladbrød er 36 kg., i 1850 48 kg., l anker syre o.s.v. Op- Skriften er nogenlunde den samme, men her er kommet til Ve tønde poteter. De, som blev hjemme, havde det knapt efter denne svære udrustning af niste, som Petter Dass oplyser: Men Kvinder-ne hjemme tomhændede sad, De vidste sig ikke Saa meget til Mad, At de kunde mætte en Høne Noget lignende hænder ogsaa nu. Fra Lurø skriver distriktslægen i 1899: Naar manden og sønnerne skal paa fiske om vinteren, tømmes saa at sige mangt et hus for, hvad det formaar; de, som skal arbeide saa haardt, maa ogsaa leve godt; og saa sidder konen og de mindre børn hjemme og sulter; ja, mængden har de vel som oftest, men det er ikke enhver mave givet at k1mne fordøie, hvad der er dagens kost i de fleste af disse hjem. Naar man