Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/357

Denne siden er ikke korrekturlest


F1NNER OG RENAv1.. 347 Først naar fjeldfinnen mistede sin ren og blev udarmet, blev han fastboende, idet han flyttede ned til de norske fjorde, hvor han havde lettere for at friste livet end paa fjeldet. Men frem- deles stod han i svensk mandtal, og svenske skatteopkrævere søgte ham ogsaa her, hvad der, som udførlig omtalti beskrivelsen af Finmarkens amt, gav anledning til politiske forviklinger og til krig mellem rigerne. Fra svensk side gjordes gjældende, at det ikke var landet, man skatlagde, men de enkelte individer. Senere gjorde svenskerne fordring paa hele det nordlige Norge indtil Tysfjorden eller Titisfjord, som den kaldtes. Det førte blandt andet til Kalmarkrigen, som i Finmarkens beskrivelse under af- snittet «Historie» omtalt. De mindst opblandede finner i Nordland er vel de inderst i Tys- fjorden. Der bor omtrent 150 finner afsides i Hellemobotn. Hellemo- fjorden med botn er omgiven paa begge sider af vilde tinder, her og der med bræer i forsænkningerne. F innernes smaa gammer ligger som lave saater her og der mellem strandens stenrøser. Rundt omkring ligger gjerne en grøn plet, hvor en ko kan beite eller et par gjeter klatre om mellem homperne. Nogle poteter dyrkes gjerne, og det kan hænde, at der ogsaa er et stykke bygager, men ikke altid. Enkeltvis er der en stue tæt nede ved stranden med let adgang til sjøen. F jøsene er i regelen gammer, og nøst er der ofte ikke. Under de forfærdelige kastevinde læsser man baadene fulde af sten, saa de ikke skal blæse bort, eller de føres ind i bugter, hvor der er lunt. Efter professor Friis er tysfjordfinnerne, det vil da nærmest sige hellemofinnerne, nogle af de ægteste finner, vi har. Det er en ren type med skarpe kindben, bredt ansigt, spinkle ben og stærk overkrop. De holder sig meget for sig selv, endog mere end andre finner, og deres sæder og skikke har ikke modtaget synderlig paa- virkning fra norsk side. Deres klædedragt skiller sig fra andre norske finners; den er egentlig en gammel svensk finnedragt, de saakaldte sirkasfinners i Jockmock. Denne egn turde være helle- mofinnernes egentlige hjemst-avn. De, som nærmest ligner dem af deres nations øvrige stammer, er netop sirkasfinnerne i Jockmock, med hvem de i sprog, sæder og klædedragt skal have meget tilfælles. Deres huer er som de, der bruges af jockmockfinnerne, snittet paa deres kofter ligeledes og paa samme maade de smaa ornamenter, som de anvender paa sine kjørler og sit husgeraad. Mønstret til broderierne paa deres koftekraver samt paa deres saakaldte smækker er svensk, det samme gjælder ogsaa de saakaldte lejon-ringas, smykker, som bruges foran paa livet; det er alt fra Jockmock. Rimeligt er det ogsaa, at det er en gren sirkasfinner, som hunger eller fattigdom