Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/36

F1skEmER. 27 Fra omkring 187O begyndte tjeldene paa baadene at blive sjeldnere og sjeldnere. «Løftingen» anbragtes paa de nord- landske baade og gjorde opholdet i baaden taaleligere. Løftingen kaldes ogsaa baadhuset. Den er et svagt hvælvet tag,. dannet efter fembøringens bagskot og skikket til at løftes paa eller tages af. For-til er der en væg af tynde bord; de andre vægge er baadens sider. Paa forsiden er der en liden dør og et lidet vindu. Inde i huset er en liden kogeovn, hvor der kan koges, og vaade klæder tørres. Der er plads til sengklæder og soveplads. Reiserne til og fra Lofoten og paa den lange kyststrækning opover til Finmarken, hvor man ofte havde det surt og slidsomt, bliver mindre helseslidende end før. Det var ikke sjelden, at der til et handelssted kom saa mange fiskerbaade, at det ikke var muligt at skaffe hus, og man holdt til i lader, paa laaven og i andre udhuse. I de korte dage i januar kommer man ikke langt om dagen. Vestfjorden er det slemmeste havstykke. Derfor seiler de baade, som kommer søndenfra langs kysten, indom Bodø og videre til en af havnene i Steigen, navnlig Grøtø, hvor Vestfjor- den er smalere. Der kan da ligge samlet et par hundrede baade, indtil en godveirsdag med bør lokker alle seil op, hvor- efter den hele flaade stryger over til Lofoten. Under heldige Omstændigheder kan paa denne maade farten over Vestfjorden foregaa paa knapt en halv dag. Undertiden kan det om vinteren paa østsiden af Vestfjor- den blæse en snestorm af sydøst, «landsønning», medens det paa nordvestsiden blæser en stærk nordvest; midtfjords er for- holdsvis stille med høi sjø, og den voldsomme sjø kan volde baadenes undergang. Nordøsten kaldes i Vestfjorden «botning», fordi den kom- mer østenfra fjordene botn eller bund Botningen sætter krappere sjø end sønden- og vestenvinden, som staar ind fra det aabne Atlanterhav. Fiskerne i Lofoten hører hjemme i alle amter fra Søndre Trondhjems amt til Tromsø amt, dog er i regelen ca. 65 pct. fra Nordlands amt. I tidernes løb har der dannet sig stationer for lofotbaadene, hvor de lægger til i mørke nætter og i uveir. Saadanne statio- ner er Risvær, Brønnø, Kjeøen, Sandtorv. En stor del af lofotfiskerne kommer nu med de almindelige dampskibe. En dampbaad kan have indtil 8-900 fiskere om- bord, og da de alle skal have nogle maaneders niste, gang- og sengklæder, fiskegreier, baade o. s. v. med, saa ser det svært broget ud ombord. Rundt omkring paa dækket staar baade og tønder opstablede i rækker med en smal gang paa hver side for