Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/361

Denne siden er ikke korrekturlest

F1NNER 0G RENAv1.. 35 I renskind, til lagmanden 1 par finnesko, til sorenskriveren I par finnesko, som blev kaldet finneskat. Men da de ved missionens Stiftelse blev holdt til at lære, flyttede de om høsten til Sverige. Siden har de intet svaret uden de, som om sommeren kom ned til fjorden. I Ankenes angives i 1769 49 fjeldfinner og i Evenes l30 fjeldfinner. Finnerne i 0foten betegnes i 1848 af StoCk.fleth som fast- boende; de deltog iLofotfisket, drev fædrift og lidt agerbrug. De eiede kun faa ren, de fleste ingen. Der var ingen fjeldfinner, undtagen enkelte svenske, som et par maaneder om sommeren laa paa fjeldene med sine ren. For længere tid siden var ind- flytning fra Juckasjärvi og Gellivare ikke usædvanlig, og et par af de 7 kolonier, hvori finnerne var spredte i 0foten, var blevet til ved saadanne indvandrere. Finnernes ægteskaber var ikke særdeles frugtbare, og an- tallet af finner antoges i l848 neppe at være i tiltagende, men at ved1igeholdes nogenlunde med det samme antal. Finnerne boede spredt i flere kolonier i fjeld- og markstræk- ninger fra ïZs til 1ïf2 mil fra sjøen og udgjorde i 0foten i 1848 omtrent 75 fami1ier; de havde liden eller ingen samfærdsel med naboegnene eller naboriget. I 0foten med Tysfjord og Lødingen angaves i 1724 1 992 finner; i 19O0 var der 1 233. Det hederi 1724 om finnerne iTysfjorden, at de alle forstod norsk, hvad der neppe kan være rigtigt Af hine 1233 finner, som er i de nævnte præstegjeld eller i de nuvæ- rende Evenes, Ankenes, Tysfjord og Lødingen herreder, er det 204, som taler væsentlig eller udelukkende norsk; de øvrige, noget over 1000, taler finsk til dagligdags, om end de fleste vist- nok daarlig“ kan tale lidt norsk. I Steigen, hvortil ogsaa Leines og Hammerø hørte i 1724, var 25 finnefamilier, de fleste i Rotangen fjord, nogle boede paa bygslede pladse, nogle paa rydningspladse, de andre boede i Strømfjorden paa samme maade, paa bygslet jord eller paa egne rydningsjorder. Nogle fjeldfinfamilier sad ovenfor i fjeldet fra advent til vor frue messe ved Kjelvereidet, og resten af aaret i Mørkviksfjeld. Fra Steigen præstegjeld skriver St-hnitler: Et slags finner sidder her i gjeldet i Hammerø sogn paa gaarde, mellem andre bøndergaarde; de folk kalder man bufinner og gaardene finneodel; de nærer sig paa samme maade som de andre norske bønder. “ Et andet slags er de norske fjeld- eller bygdefinner, som holder stadig til i No1-ge, uden at flytte over til svensk Lap- mark; de sidder i markepladse paa fjeldene under bøndernes