FINNER OG RENAV1.. 353 der som andre nordmænd; dog giftede de sig kun i sin æt og med sine fæller indbyrdes. Bygdefinnerne fik bøndernes tilladelse til at flytte sin gamme efter renens vandringer, ellers kunde de ikke leve. Thi de havde ikke saa mange ren, at de kunde flytte med dem til Sverige og leve af dem alene. Tilmed vil de svenske finner, som sidder ved Verrivatn og tilegner sig det, ikke tilstede de norske bygde- finner at komme did med sine ren, hvorfor de maa blive paa fjeldene, saa nær den norske bygd og fjordene, hvor de kan faa noget arbeide hos bønderne og fisk i sjøen. Disse bygde- finner holdt foruden ren ogsaa 1 eller 2 kjør, endel gjeter og faar, hvortil de slog græs mellem fjeldene, og af dette, foruden af fiskeri og arbeide paa bondegaardene, levede de. I Rørstad og ]Herringø angives der, som nævnt, i 1724 34: finnefamilier. I Nord.folden angives i 1769 62 finner og i Sørjolden 106. I Bodø præstegjeld var i 1724 l3 fjeldfinnefamilier,hvoraf nogle sad iMistfjeldet, andre i Svaløyen, andre iHonstamarken, resten ved Storstrømmen og sundene deromkring; kun faa af dem havde ren, de fleste nærede sig af sjøen og skindfeldarbeide, ligesom fjeldfinnerne i Rørstad og Kjerringø sogne. Bygdefinnerne i Bodø hovedsogn boede efter SChnitler med bønderne og brugte baade gaarde og fiskeri i havet som de andre bønder. Endel af dem blev ogsaa gift med bønder, hvilket ikke var brugeligt søndenfor. Finnernes antal i Bodø antoges i 1848 at være i aftagende, da de ved ægteskab bIandedes mere og mere med de norske. De drev de samme næringsveie som de øvrige gaardbrugere. De brugte vel sit eget modersmaal indbyrdes og i husene, men talte og læste det norske sprog og gik norsk klædt. Der var ingen fjeldfinner. Finnerne beboede fornemmelig de gaarde paa fastlandet, som ligger omkring Valnesvatn og Børvatn, hvor deres forfædre for- modentlig engang opholdt sig som nomader om sommeren med sine ren. Antallet af finner var i Bodø præstegjeld i 1724 13 familier eller høist 65 individer, i l848 53 individer; iBodin var i 190O 62 finner, hvoraf de 53 talte norsk. Til Skjerstad hørte i 1724 kun ganske faa fjeIdfinner og ingen fastboende finner. Men“for de omboendes skyld var her dog 2 skoler, en paa Salteidet og en anden i Mistværfjorden. SChnitler omtaler bygdefinnerne i Skjerstad sogn, at de havde bedre vilkaar, da de sad nær Saltenfjord, belei]igt til at fiske. Nogle havde ogsaa ryddet sig jord ved Børvatn og i Hongdalen,„ og slog græs og saaede korn. 23 - Nordlands amt II.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/363
Denne siden er ikke korrekturlest