Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/371

F1NNEH OG HENAV1.. 36 1 til det blev til smør. Før brugte finnerne ikke Salt hverken i smøret eller anden spise, men paa hin tid, omkring 1730, brugte de næsten alle at salte smøret, om ikke meget. Kjød og fisk spiste de enten ferskt eller vindtørret. Den tørrede fisk spiste de enten som den var, uden at koge eller stege den, eller de kunde stege den lidt paa gløder. Kjød spiste de ikke stegt, men kun kogt; det vindtørrede kjed spiste de ogsaa uden at koge det. Naar de kogte kjødet, enten ferskt eller tørret, brugte de næsten alle lidt salt, men ikke før. Soddet, som kjødet var kogt i, drak de eller søbede i sig med skeer; iblandt brugte de renost deri; de brugte ikke mel i suppen. Brød vidste de ikke af, undtagen de kunde kjøbe lidt brød enten i Norge, eller naar de var i Sverige. I melk, som de satte hen, brugte de gjerne at skjære angelika (kvanne) eller tortne. Fiskegarn bandt de selv paa den alminde- lige maade, men de kjøbte tvunden hampetraad til garnene. Skrin eller bommer gjorde de paa denne maade: De øksede et stykke træ ganske glat og tyndt, Vi alen mere eller mindre bredt, eftersom de vilde have skrinet dybt til, og bøiede det saa sammen til en oval form og bandt enderne sammen over hin- anden med stærke sener; ligedan blev ringen eller bredderne gjort, hvori laaget fæstedes; laaget var beslaaet med ben af rens- dyr istedetfor imed jern. Ogsaa i Helgeland gjemte finnerne sølv og penge paa visse steder i fjeldene eller skogene; ofte døde manden, uden at faa aabenbare gjemmestedet for kone eller børn. Finnerne brugte ikke Iinned. Mændene havde en undertrøie, som naaede midt paa laarene og hægtedes sammen, halsen og det øverste af brystet stod aabent. Denne trøie knappede de sæd- vanlig i bukserne, iblandt lod de den hænge udenpaa Udenpaa trøien havde de en kjole, som, naar den hang aaben, kunde række ned paa knæerne; den var noget længere end trøien og hægtedes ligedan; den var ligeledes aaben oventil. Baade paa trøien og kjolen (koften) havde de en tinbroderet krave. Kraven stod ikke tæt til eller var hægtet sammen om halsen, men stod vidt ud og var aaben fremme. Saavel kvinder som mænd bar læderbælter. Mændenes kofter rak dem, naar de bar bæltet om sig, ikke længere end ned paa laarene, og de brugtes ikke løse og aabne, undtagen naar de sørgede over sine afdøde. Om sommeren brugte de sædvanlig ikke trøie, kun kjole. Baade trøie og kjole var almindelig af vadmel, som de kjøbte; til stads brugtes kjoler af klæde, almindelig blaat eller grønt, endel ogsaa rødt. Ærmerne paa kjolerne gik ganske snevre frem til hænderne. Paa stadsklæderne var kra-ven og“ det fremste stykke paa ærmerne broderet med tin, endel havde ogsaa en bred broderet kant ned- over brystet ned til bæltet.