Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/373

Denne siden er ikke korrekturlest


F1NNEH OG BBNAv1.. 363 Samt Spænder og Ringer om Brystet besat; Naar Sølvet det fattes til bedste Zirat, Blir Messingen dygtig til Kjæder. Og som de paa Hamp haver ingen Forraad Saa tvinde de Sener i Steden for Traad, Udtagne af Dyrenes Skanke; De rives i Stykker og drages saa tin, At Traa(len er som af det netteste Lin, I fremmede Lande kan vanke. Sin’ Kjoler de herlig bordyrer med Tin, Som haver med Sølvet Anseelses Skin Og meget i Øinene praler; Det meste de slide, er Klæ(le-Kjersei, Thi Va(lmel hos dennem er brugelig ei For Mangel paa uld-rige Smaler. IØersei eller kersei er et slags tykt og tæt vævet uldent tøi eller klæde. Oplysninger om de nomadiserende finner før grændsetrak- tatens tid er der i de S(-hnitlerske eksaminationsprotokoller og indberetninger (« relationer » SChnitl(“r indgav sin første «relation» om finnerne i aaret 1742. I en senere relation i l744 meddelte han i sammendrag sine erfaringer om finnerne lige «fra deres Fieldsæders Begyndelse i sør i Trondhjems Amt indtil i Finmarken». SChnitler anfører: Naar man fra Trondhjems amt kommer nord i Nordlands amt, støder man paa de saakaldte svenske «østlapper», som om vinteren ligger med sine ren i de mægtige granskoge i Sveriges Lappmark og om sommeren paa de norske fjelde ned imod sjøen. Om disse finner tilføier han, at disse folk kan for sine rens skyld ikke undvære de svenske granskoge om vinteren, ei heller de norske fjelde om sommeren. Fjeldfinnerne i Helgeland fogderi bygslede allerede paa den tid, Srhnitler omhandler, sine fjeldleier af indehaveren af finne- skatten, og de ansaaes for norske undersaatter. S(-hnitler anfører: I Helgeland fogderi er ved skattens oppebørsel Norges høihed over fjeldene og fjeldfinnerne vedligeholden. Foruden de svenske østfinner eller fjeldfinner omtaler SChnitler de saakaldte norske bygdefinner, som før har været svenske fjeld- finner, men som ved ulykkelige hændelser har tabt sine ren og fra Sverige er kommet udarmet ned til Norge og bliver der stadig, uden at flytte over til Sverige; thi naar de ingen ren har, kan de ikke leve hverken i Sveriges Lappn1ark eller paa de norske fjelde Fi11nerne maatte i Sverige betale temmelig Stor skat, men her i landet sad de skattefri og nød eller tog sig den frihed at bruge de norske skoge, fjelde, vande og fjorde til sin nær-ing. Endel opførte sig skikkelig, tog tilladelse af den norske øvrighed eller bonde og arbeidede da for bønderne, og saadanne kunde