FISKERIER. 29 vestlige vær: Moskenes, Balstad, Ure, Steine, Stamsund og paa Strømmen ved Henningsvær. Paa disse kanter er sjøen uroli- gere, og fiskerne maa bedre se sig for, før de tager paa sjøen, da det er vanskeligere at finde havn, hvis det skulde blive uveir. Tidlig om morgenen koger en af folkene kaffen, som sluges brændhed til noget mad, saa stikkes en kavringi lommen, og en dunk vand føres til baaden, naar de skal ro ud. Somme tager intet med. Forat enkelte baadlag ikke skal ro tidligere end andre og ved dragning af natstaaende liner eller garn volde ulempe for andres redskaber, er der et bestemt klokkeslet for udroningen om morgenen. Tiden er forskjellig, eftersom dagene 1ængeS; i marts maaned er det klokken 6. Paa havnen ligger ofte flere hundrede baade færdige til at ro. Folkene venter til det røde signalflag skal heises. Det gjæl- der at komme tidlig til redskaberne ude paa havet; gjør man ikke det, kan man finde dem sammenviklede og ødelagte af andre fiskere; enhver tænker paa sine egne redskaber og sin egen fangst. Naar flaget er heist, ror flaaden afsted; det bliver en kap- roning i stor stil. Er det brugelig viud, seiler de. Naar baadene er fremme ved fiskepladsen, begynder træk- ningen af redskaber. Er veiret godt, gaar arbeidet raskt, og fiskerflaaden kommer med god dag tilbage; men blæser det og sjøen gaar høit, bliver arbeidet tungt. Naar fiske1-en er kommen paa «sætteriet» eller det sted, hvor hans redskaber staar, begynder han at trække sine liner eller garn eller at fiske med haandsnøret. En garnlænke kan bestaa af op til 40 garn og har dai sjøen en længde af 480 meter. “De udsættes i retning mod ind- landet. For at garnene skal staa jevnt, er der til sammes nn- derkant fæstet stene eller blylodder og til overkanten enten lette træstykker eller i den senere tid glaskavler, runde Iuftfyldte glas- kugler. Ved hver ende af garnlænken er et langt taug med en sten i enden, som hviler paa havbunden; dette kaldes en ile og tjener til at holde gammassen fast, saa ikke vind og strøm reiser med den. Ilen naar op til havfladen og ender i en saa- kaldt «dubbe», der viser fiskeren, hvor garnene staar. Lineme staar enten over om nætterne (natliner) eller sættes og trækkes samme dag (dag1iner). Linerne kan være indtil 28OO meter lange med 2000 angler og bestaar af flere «stam- per», som det kaldes. En «stamp» er i regelen 6-800 m. lang. I godt sjøveir er den almindelige fangst med garn eller liner 4O0 fiske, men ofte kan en baad faa mere, helt op til 12-1’40O
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/38
Denne siden er ikke korrekturlest