Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/381

Denne siden er ikke korrekturlest


F1NNER os HENAv1.. 371 enkeltvis, men ikke i nyere tid. De norske finner beiter almin- delig fra nytaar til omkring midten af april paa flere steder. Til Vega kom norske finner første gang omkring aaret 1876 og senere med 4 a 5 aars mellemrum 3 til 4 gange indtil 1889. De var der fra begyndelsen af november til midt i april. Svenske finner kommer ikke hid, og finner hører ikke hjemme her. I Veljjorden har finner havt et stadigt opholdssted med sine rensdyr. De beiter hovedsagelig om vaaren og tildels hele aaret. Svenske finner har der ikke været. I fI3øtla har finner fra gammel tid beitet om vinteren og frem paa vaaren, dels paa fastlandet i Vivelstad og Høiholms- stranden, og dels paa øerne. Ingen af dem, som færdes i Tjøtta, flytter til Sverige, og svenske finner kommer ikke hid. I Vej’sen har finner beitet fra begyndelsen af april til slut- ningen af november. Den øvrige tid af aaret opholder de sig med sine ren ude ved kysten. Kun sjelden flytter svenske finner hid, men tildels slipper de okser og gjeldren uden vogtere ind- over den norske grændse, og for endel kommer disse ind i her- redet, især om vinteren og vaaren. I ældre tider var det almin- deligt, at norske finner flyttede over rigsgrændsen om vinteren, men ikke nu. l I HaWelddalen har norske finner søgt beite fra gammel tid fra først i mai til udgangen af Oktober maaned. Med de norske finners til]adelse har svenske finner i ældre tid tildels fiyttet hertil og opholdt sig en kort tid om sommeren nær rigsgrændsen. I vintermaanederne søger norske finner til Sverige. I Alstahaug beiter norske finner fra gammel tid. De kommer senhøstes over Leirfjorden til Alstenø, sætter derfra over til de uden- for liggende øer, undertiden helt til Vega; de kommer om vaaren samme vei tilbage, da de gjerne vil være tilbage paa fastlandet inden renkalvningen. Er der sen vaar og meget sne paa fast- landet, for-længer de gjerne sit ophold paa øerne, til skade for dyrkede enge, som det er umuligt at bjerge for renen, naar ikke finnerne selv vil passe dem, hvad der ofte er tilfæ1det. Svenske finner kommer ikke hid, og norske finner reiser ikke til Sverige. R.enbeitet i de saakaldte Vesterfjelde og om Vinteren paa øerne ansees for meget bedre end i Sverige, og dyrene bliver meget federe end østfinnernes, der om vinteren drives til Sverige. I Herø søger finnerne ud til kysten og om vinteren til alle de øer, hvortil renen kan drives ved svømning. Svenske finner søger ikke hid. I Dennes beiter finner med ren om vinteren stadig med et og andet aars mellemrum. Naar undtages fiskeværet Aasvær, der kun en gang har været hjemsøgt af ren, har beitningen fore-