Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/390

Denne siden er korrekturlest


beite, og delvis til vinterdistrikt. Det indbefatter dele af Mo, Hemnes, Lurø, Rede og Melø herreder.

Kongens almenninger i Vefsen og Ranen, «bebygte og ubebygte», blev ved kongeskjøde af 3dje marts 1750 solgte til proprietær Peter Dass mod en aarlig rekognition af 25 rdlr. til kongens kasse. Efter Peter Dass’s død erhvervedes almenningerne af Jakob Coldevin, i hvis familie Ranens almenning senere har gaaet i arv eller kjøb, indtil en del af denne almenning i 1888 solgtes til staten. Vefsens almenning blev allerede i 1781 af kaptein Coldevin afhændet til P. C. Beck og Søren Dass Brodtkorb og erhvervedes 1807 af daværende sorenskriver Alexander Holst. Paa skiftet efter denne i 1832 blev den udlagt til hans søn, proprietær Fredrik Holst, af hvem den i 1865 solgtes til et engelsk interessentskab, fra hvilket den atter i 1888 gik over til «The North of Europe Land Company limit.».

I almenningsskjøde af 1750 blev der forbeholdt finnerne brugen af «de Pladser og Strækninger, hvor ingen Rydning kand skee eller Bofolk sig nedsætte». Amtmand i Nordland, Ove Schjelderup, oplyste, at «Finneskatten af de Steder, hvor ingen Rydning kan ske eller Bofolk sig nedsætte», i 1666 var solgt til Jokum Irgens. Skjødet af 1666 nævner blandt de afhændede herligheder finneskat.

Finneskatten var en ældgammel udredsel, som finnerne erlagde til den norske krone, og som lige ind i det 18de aarhundrede sædvanlig udrededes i form af skindvarer, renoste, finsko o.s.v. Oprindelig var den vistnok en personlig skat, og denne karakter havde den antagelig endnu i det 19de aarhundrede i Tromsø fogderi. I Salten betegnes den ca. 175O tildels som en «kjøbskat» eller afgift for finnernes adgang til de norske markeder, der holdtes under thingene. I Helgeland fogderi synes derimod finneskatten at være gaaet over til en leieafgift for finnernes brug af fjeldstrækningerne. Skatten var i almenningsskjødet af 175O forbeholdt Jokum Irgens’s successorer. Disse var paa det heromhandlede tidspunkt baron de Petersens arvinger, der havde bortforpagtet finneskatten i Helgeland til enkemadame Margrete Sverdrup. Denne udstedte bevillingsedler eller bygselbreve til finnerne paa de omhandlede fjeldstrækninger og oppebar herfor af disse en aarlig afgift. Nogen bygselsum eller indfæstningspenge omtales derimod ikke Jfr. Schnitlers relation af 15de april l744.

I 1751 afkjøbte Johan Hvid baron de Petersens arvinger det i disses eie værende Irgens-gods med herligheder, deriblandt finneskatretten i Helgeland. Da regjeringen senere satte reluitionsretten (løsningsretten) til dette gods til auktion, blev Johan Hvid høistbydende og lik den 25de mai 1761 kgl. skjøde paa denne