Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/392

Denne siden er ikke korrekturlest


382 NORDLANDS A1æ1T. 15de september 1871, thing1æst 15de marts 1872. Ved det sidst- nævnte hjemmelsbrev overdroges frøken Brodtkorb som arving efter sin fader, føromhandlede N. G. w. Brodtkorb, «retten til indtægterne af finnerne i Mo thing1ag og finneskatten, saaledes som samme ved kgl. skjøde af 25de mai 1761 og senere brug tilkom hendes hjemmelsmand». Det er saaledes paa det rene, at Esaias Hansen Langfjeldsæter sad med Johan Hvids ret. Her- for har man ogsaa en upaaanket dom af sorenskriveren i Nordre Helgeland, afsagt den 30te november 1880. Esaias Hansen havde, paaberaabende dispositionsret over finnemarken, i 1878 bortfæstet et «slaattelandskab» i finnemarken, beliggende ved Umskaret, til en bonde mod en aarlig «skat» af 3 kr. og med forbehold af finnens beitningsret. Til denne disposition blev han af underretten kjendt uberettiget, da retten til at oppebære finneindtægterne eller finneskatten, det vil sige den «afgift, som finnerne havde at svare for br11gen af de strækninger, hvor ingen rydning kan ske eller bofolk sig nedsætte», efter sorenskriverens mening «ikke kan invo1vere nogen dispositionsret over selve landet eller grunden». Herved maa dog gjøres den bemærkning, at Esaias Hansen som finneskateier muligens ifølge alders tids brug kan forføie over finnemarken til brug for finnerne, men ikke bortfæste den til andre. Citanten i den anmeldte sag var almenningseieren, pro- prietær Jakob Coldevin. I henhold til den omhandlede underretsdom og de anførte hjemmelsbreve er saaledes Esaias Hansens finneskatret opfattet som en ret til leieindtægt af finnernes brug af paagjældende beite- strækninger. Finneindtægterne i Mo indbragte familien Brodtkorb kun ubetydelige beløb aarlig, de omfattede senere: Bygselsum-mer fra 20-5O kr. i forhold til beitets beskaffenhed og landets udstrækning Den egentlige jimzeskat ydes aarlig af bygselfinnerne med kr. 2.00-8.80. Den aar1ige skatteindtægt var kr. 95.90. «Told» af de svenske finner, der har erhvervet tilladelse til at beite sine dyr sammen med bygselfinner. Disse saakaldte inderstfinner betaler fra kr. 0.8O-3.8O efter dyrenes antal; den samlede indtægt af dem udgjorde 15 kr. aar]ig. En afgift af 7-10 øre betales for hver sytingsren, som bygselfinnerne modtager til bevogtning. Fastlandet mellem Ranenfjord og Hola11dSfjord er delt i 2 (listrikter, Ildgrubben distrikt no. 27, og D1m(lerlands distrikt no. 28; det første, lldgrubben, udgjør en del af Mo l1erred og har et ren- belæg, som under et indtil 9 ugers sommerbeite ikke bør over- stige 6000 dyr (svenske eller norske) eller l000 dyr, hvis beit-