Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/393

FINNER OG RENAVL. 383 ningstiden udstrækkes saa længe, som beitemarkerne kan benyttes til renbeitning. Dunderlands distrikt, no. 28, er en del af Mo heri-ed; ren- belægget kan være 6000 dyr i 9 uger eller 1000, hvis beitningen fortsættes længere. Antagelig 11 0O0 a 12000 svenske samt henimod 4O0 norske ren søger sommerbeite i Mo fra St. Hans til august maaneds udgang, men dette renbelæg vil antagelig snart vise sig at være for stort. Indtil 1889 kom finnerne til Moe fra Sverige omkring St. Hans og drog tilbage ved august maaneds udgang. Især i den sydlige del af Mo har det samme uvæsen begyndt som i Hatfjelddalen med løsren fra svenskegrændsen. Trakten fra Holandsfjorden til Saltenfjorden fra havet og rigsgrænsen er delt i 2 distrikter. Paa strækningen mellem havet og Beierdalføret fra l-Iolands- fjorden op til Saltenfjorden og Beierfjorden er et renbelæg af noget over 7OO dyr. Disse ren beiter her baade sommer og vinter, men man er her som i den østenfor Beieren liggende trakt meget udsat for flein, hvorfor renflokkene har vanskelig for at øges. Denne strækning indbefatter dele af Melø og Beieren samt hele Gildeskaal herred og danner distrikt .no. 29, Glaamen (listrikt, med et belæg af indtil 7OO dyr i sommer- og vinterdistrikt. Strækningen mellem Beieren og Saltdalen, mellem Saltenfjord og fogderigrændsen mod Mo, har betydelige vidder og indbefatter dele af Beieren, Skjerstad og Saltdalen herreder. Denne stræk- ning kaldes Harodalens distrikt no. 30, og kan benyttes som renbeiteland hele aaret for et renbelæg af 5O0 dyr, foruden sommerbeitning i den sydlige del af 50O ren fra Sverige fra l5de juli til 24de august. Den bedste del af dette distrikt har tildels været hjemsøgt i nogle uger i den varmeste sommertid af en eller flere svenske finner fra Arjepluog socken med forholdsvis store hjorder, hvorved distriktets egne finner med de smaa fiokke for en større del er bleven hindrede fra at udnytte beitet her, da de har frygtet for, at deres ren kunde gaa op i den større hob. I strøget østenfor Saltenelv er der ikke norske fjeldfinner, og svenske finner beiter her fra midt i juli til barsok. Distriktet omfatter dele af Saltdalen og Skjerstad herreder og benyttes nu af svenske finner. Sydligst ned mod Graddis elv er der arjep1uog- finner med omkring 50O dyr og desuden en hel del «agtaren» (sytingsren»), dels fra svenske og norske fastboende finner, dels ogsaa fra bønder og «bofaste». ‘ 0mkring Balvatn og Vasbotnfjeld i distriktets midtre del beiter ogsaa finner fra Arjepluog med tilsammen henimod 1000 dyr, og nordenfor Langvatn oppe ved Blaamanden beiter en svensk