Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/404

Denne siden er ikke korrekturlest


394 NORI)LANI)S Amt har 111an søgt at bringe indflytningstiderne I1l1’I’I11(?I’0 i overens- stemmelse med, hvad deri Saa henseende er antaget at have været sædvane paa kodieillens tid. Skjønt Norge, Som omtalt, ingen nævneværdig fordel har af sine finners ret til beitning, idet værdien af de faa norske rens vinterbeite er liden mod værdien af de mange svenske rens sommer- beite, og skjønt den herlighed at have vinterbeite i de gamle svenske Lappmarker i Finland er gaaet tabt for Norge, saa er man fra svensk side misfornøiet med ordningen. Over den spæ1-rede russiske grændse mod Finmarken har derhos svenske finner ulovlig trængt ind i Norge, og da en del af dem blev jaget ud, er her- over ført klage i Sverige Der er i Norge og Sverige nogen forskjel i opfatningen af, hvad der er ret og rimeligt i disse spørgsmaal, og den forskjellige opfatning skal her søges udredet, skjønt det ei angaar Nordlands amt alene, men ogsaa Tromsø og Finmarkens amt. Maaske kommer den svenske opfatning klarest tilorde i et arbeide, betitlet «Ur lapparnes historiex. hvilket er trykt i «Den svenske Almana(?kan l9()7 W; det synes saaledes bestemt til folke- læsning og er forfattet af K. B. Il’ikl1md. professor i Husk-ngriske sprog i Upsala Her hidsættes en del af det„ som herettes. ordlydende over- Sat, idet der ogsaa medt1ages det, som gjælder andre amter end Nordlands ‘Hosten l905, heder det i den svenske almanak. hedækkedes marken overalt i Torne Lappmark af svær Sl1GSOI’1)(’„ som siden frøs til is eller, som det heder i Nordland flein, og desuden “bedækkedes denne af usædvanlig dyb og haardpakket sne. Ren- laven blev derved aldeles utilgjængelig for renerne, som ikke (formaaede at fjerne isen fra laven„ naar de havde gravet sig igjennem sneen. Der forestod saaledes et vanskeligt aar med “nød. I de svenske Lappmarker var det umuligt for tornefinnerne 1-at finde beite for renerne.“1 ((I det finske Enontekis og Koutokeino var beiteSforholdene 1meget bedre, men den finske grændsespærring og den svensk- “norske 1innelov hindrede finnerne i at søge over til disse egne (-Den .s-i‘ZsfmPmf1- hindring rar (rZligc“c-‘1l i‘Zck(1 saa I-1m:skeliy, j?)I“(lI: loven -(sl)“((fll‘(l11 O:.-‘1rfr(P(YeZse ((fj?)1-b“1Z1Zl mod af bé:fin(Iv sig i Norge i tiden ïmCllem Oktober-april kom med Z)t1(f13l’ j?n- .fin-ste y1(m(js orm-tr(P(lels“e 1m()d høist W1() kr.ï, anden gang med høist det dobbelte.»

Naar vanskelige heitesforhold indtraf tidligere, havde adskil-

lige finner af og til pleiet at drage sig over til Kontokeino og Y I’dlnex-et her.