I-’INNI-2R 0G RENAVl.. ?i93 «l1eller risikere at blive dømt i bøder end at se sine l’(311Sd)l’1’ (sulte ihjel. Men til Finland kunde ingen flytte.*) «Gjennem de svenske myndigheder gjordes da forespørgsel «i Petersburg om tilladelse for de svenske karesuandofinner til i «nogen tid at faa beite for sine rener inden finsk Enontekis, og «den russiske regjering gav ogsaa den 1lte januar l906 den for «finnerne særdeles velkomne tilladelse.» «I disse dage tildrog der sig mærkelige ting i Koutokeino og «Enontekis. Nogle svenske finner havde i begyndelsen af januar-, -;frodsende ji)melovens j’orbu(lI, flyttet over til den vestligste del af 1Koutokeino med renhjorder paa tilsammen 7 til 8000 dyr. Ingen «norske finner fandtes før dem i denne egn, men nogle fin11er i ɔ(tilgrændSende distrikter begav sig længere bortover af frygt for, «at de svenske finner skulde begive sig længere indover i landet 1Zog derved ødelægge deres beiter. De drog derpaa til sin lens- (mand og klage(le, hvorpaa denne besluttede at drive de Svenske =“rener ud af Norge og ind i Fi11la11d.--) “’&EI1 uge iforveien sendte han bud derom til den iinlandske «lensmand, som ogsaa til den fastsatte tid begav sig til Stedet (for efter iinlandsk lov at bemægtige sig hver tiende ren. De -svenske linner underrettedes derimod ikke, saa at de godvillig “(kunde faa rømme landet Uagtet grændsen kun var i en halv ‘(mils afstand, drev den norske lensmand, trods fi1inernes bønner, 1*den samlede renflok, omkring 500l) dyr, ikke direkte didl1e11, «men i :2 dage i 5-6 mil langs grændsen mod den finlandske «lensmands opholdSsted, hvorved fremdrivningen skede saa ubarm- -xhjertig hurtig, at en mængde svagere dyr styrtede og mange «blev bidt af hundene.» «Om morgenen den l9de januar dreves flokken over græn(l- «sen. Finnerne bønfaldt for sidste gang lensmanden om ikke at «føre hele renflokken lige i hænderne paa den flnlandske lens- «mand, som da kunde beslaglægge 5OO dyr til en samlet værdi «af lOOO0-15000 kr. Men alt forgjæves. Da lykkedes det fin- «nerne ved hjælp af sine hunde at sprænge og forjage den, saa «den norske leHS1l1a11(1 ikke kunde udrette noget videre. Inden «den finlandske lensmand naaede til stedet, var det lykkedes -Zflnnerne at føre bort den største del af hjorden. Nordmændene «opfordrede ham rigtignok til at sætte efter dem, men han nøiede ä1sig med af dem, som var igjen, ca. 50O rener, at beslag-lægge «80 stykker. De svenske myndigheder havde i god tid i forveien -:(u11de1-rettet ham om den af den russiske regjering givne til- «ladelse, men han vægrede sig haardnakket at rette sig derefter, «førend han officielt havde faaet meddelelse der-om.--» I Ud brevet her.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/405
Denne siden er ikke korrekturlest