Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/406

39(i NORDI.ANDS AMT. C--Paa denne maade samarbeidede en embedsmand i et land -- med en fra et andet for at tilføie et tredje lands indvaanere (’StO1’ og følbar skade - en international komplikation, som hel- «digvis sjelden forekommer.» «Sagen foranledigede interpellationer baade i rigsdagen og i C Storthinget samt diplomatiske forhandlinger med Nor-ge.ä1 «Den anførte hændelse baader ikke godt for de svenske fin- «ners fremtid paa norsk omraade-§ I)en opfatning, som her kommer tilorde, hvorefter man i et land, hvor man mangler beite for sine dyr, kan, imod loven, drive disse ind paa et fremmed lands omraade, naar dette lands Straffelov er mild, kan neppe tiltrædes. Om danskerne mangler græs til sine kjør, og uden tilladelse driver dem ind i Tyskland, saa vil tyskerne neppe kunne dadles, om de driver dem ud igjen. Saadant vilde ganske sikkert give anledning til en inter- national komplikation, som sjelden forekornmer, og skaden vilde sikkerlig blive erstattet. I Norge har man, efter hvad der er oplyst, ikke engang lagt tinnerne i den mulkt, som loven beste1nmer, og der er ingen er- statning ydet for den skade, som den svenske invasion foraar- sagede, saaledes som i det følgende forklaret De oplysninger, som allerede i l906 kom gjennem things- vidne i Koutokeino og ved lensmandens ei-klæring, viser, at frem- stilli11gen i den svenske almanak af l907 er urigtig Uddriv- ningen af de fremmede ren var en nødven(lighed, af hensynet til landets egne finner. I)en fremgangsmaade som blev anvendt under uddrivningen, var saa lempelig som under de givne om- stændigheder mulig. Af oplysningerne fremgik, at svenske ren i stort antal og gjennem et længere tidsrum uIovlig havde havt tilhold paa Koutekeinos mosemarker. - Fire «renbyer», som efter de svenske finners eget opgivende talte ca. 7 50O ren, men som antagelig har været paa lOOO0 å 12000 ren, trængte, uden at have nogensomhelst ret eller til- ladelse, ind i Koutokeino midt i december og blev der over en 1naaned, indtil de to største «byer» blev udjaget af lensmanden. I)e to gjenværende mindre byer forblev i Koutokeino endnu en god stund, vistnok til henimod slutten af februar. Foruden disse fire byer, som i fuld bevidsthed om det ulovlige i sin adfærd slog sig ned i Koutokeinos bedste mosemarker, var der tre andre svenske renbyer, som gjorde mere tilfældige streiftog ind paa norsk omraade, naar anledning dertil frembød sig. De norske fjeldfinneri K0utokeine har tidligere taalmodig baaret over med lignende svenske invasioner og ulemper med (lenne. Men i 19O(3 var det værre end ellers Antallet af frem-