Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/408

Denne siden er ikke korrekturlest


3Sl8 NORDLANDS AM’I’. lidt. Videre var anrettet skade paa de norske mosemarker, da de udsultede svenske ren havde afsnauet marken, saa det efter fjeld- iinnernes mening vilde kræve lang tid, før mosen igjen vokser til. De svenske finner indrømmer, at de ingen tilladelse havde l)egjæret eller opnaaet, og at renhjorderne forsætlig mod loven blev ført ind paa norsk omraade. Fremgangsmaaden under uddrivningen var hensynsfuld. l)en Samlede veilængde under uddrivningen var 3 mil, og hertil an- vendtes 3 dage. En mand gik stadig ganske langsomt foran flokken med en ren, og saa dreves hele flokken efter, «slig som flytning af ren almindelig foregaar». At kalve eller svage dyr blev igjen, er uundgaaeligt og den skjæbne rammede ogsaa de norske I’Olll)-V(3l’, som maatte flytte for den svenske invasion. Der klages over, at den norske lensmand sendte bud til den finlandske le11s1nand om uddrivningen, men den svenske ren maatte drives ind paa finlandsk omraade; Finmarken grændser ikke til Sverige, kun til Rusland og Finland Hvis drivningen ikke blev fortsat over den finlandske landstrimmel, som her skyder sig ind mellem Norge og Sverige, vilde de Svenske 1inner igjen søge tilbage til Koutokeino. De svenske renbyer havde opholdt sig i landet over én maaned, da de, kun delvis, blev bortjagede. Fra tidligere aar er der rig erfaring for, at et paalæg om at fortrække, tager de svenske linuer intet hensyn til. Der skulde efter loven været gjort sti-afausvar gjældende mod de svenske finner, og man kunde beslaglægge ren til (lækkelse af beder, til ersta1tning til de norske reneiere og andre Ollll(OSl1llllg(å3I’. Uddrivningen kostede den norske stat over 6OO kr. Man indskrænkede sig til kun at fjerne de skade- gjOrende dvr. At svenske iinner i aa-benl)ar bevidsthed om sin 1nauglende ret trænger ind og gjør skade paa et fremmed lands omraade, kan være undskyldelig for disse no1nader, hvis retsfølelse vel ikke er udviklet-. og som saa sine renhjorder udsat for hungersuø(l. l)et- er baade forstaaeligt og tilgiveligt, at finnerne greb til et ulovligt middel og krænkede andres ret. Vanskeligere er det at forstaa, at sagen stilles paa hovedet, og at det gives udseende af, at der forelaa en forurettelse fra norsk side, og det i et skrift, bestemt til folk-elæsning. Naar det erkjendes, at renerne ulovlig er jaget ind i Norge, saa synes det at have været rigtigt at erstatte skaden. Denne begivenhed lærer, at der maa udfærdiges bestem- melser om adgang til konfiskation af fremmede ren, der ulovlig trænger ind i Norge, thi den norske lov er saa mild, at den sees ikke at respekteres. De svenske finner vilde ligesaalidt have