Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/410

Denne siden er ikke korrekturlest

-[OO NORDLANDS AMT.

Efter nugjældende lov kan 1innerne flytte over til Norge

-(allerede den 1ste mai, saaledes ved vaarens komme. Om vaaren 1(og paa forsommere11 kan renerne i almindelighed ikke finde «nogen føde i de fjeldegne, som endnu er dækkede med sne, «fordi denne da som regel er saa haard og sammenpakket, at «renerne ikke kan grave igjennem den. De maa derfor holde «til i de fjeldegne, hvor sneen er gaaet bort, og hvor det fine «græs m. m., som udgjør renens hovedsagelige føde om som- «meren, findes og netop spirer frem. Saadanne fjeldegne findes «imidlertid ikke i de nordlige dele af Torne Lappmark, øst og «nordøst for Torneträsk, da fjeldstrækningen der bestaar af store «pIateauer, paa hvilke sneen endnu ligger ind i juli, og som ikke «har nogen egentlig græsvegetation, men væsentlig er klædt med -xrenlav. Græsmarker, egnede til vaar- og sommerbeite, findes «næsten kun vest for grændsen. Et forbud for torneflnnerne -xmod at flytte over grændsen før den 15de juni er derfor ens- «betydende med fuldstændig rui11 for en stor del af dem, da «deres ren da maa sulte ihjel af mangel paa beite om vaaren «og paa forsommeren.» «Allerede i de officielle forhan(llinger, som følger med den «kongelige proposition om finneloven af 1883, er disse forhold «fremholdt med al ønskelig bestemthed og klarhed. Det er der- «for mærkværdigt, at det ikke lykkedes Sverige ved Karlstad-

konferancen, da netop denne sag debatteredes, at bibeholde de

«gamle bestemmelser om tiden for finnernes vaarflytning over «grændsen, men fik denne flyttet frem til et ganske uantageligt «tidspunkt. Sverige opnaaede kun rettighed til, ovenikjøbet paa «egen bekostning, at henskyde til en voldgiftsdomstol spørgs- «maalet, om og is hvilken udstrækning det maa være nødvendigt «for de svenske finner uafhængig af usædvanlige veirforhold at (=foretage flytning over til Norge før den 15de juni.» « Naar man betænker, hvor vanskeligt det er at faa kompetente «og paa samme tid upartiske voldgiftsdommere i et saa indviklet «specielt spørgsmaal som dette, kan man ikke uden uro tænke 1(paa vore finne1-S fremtid i den del af deres urgamle land, som «vel bedst af alt er skikket til rensdyravl og mindst af alt duger «til jordbrug.» «Konventionen om finnernes beitesreti Norge vakte straks stærk -opposition i vort land. Hans kongelige majestæt har ogsaa den «16de juni 1906 nedsat en kommission for nærmere at udrede de «her omhandlede spørgsmaal Naar dette skrives, er kommis-

(sionens arbeide endnu ikke a-fsluttet, men man har grund til at

«antage, at det forslag, den kommer til at fremlægge, i væsentlig (grad skal kunne afhjælpe de mislige forhold, hvorunder renavlen