Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/421

FINNER 0G RENAVL. l 411 slut den, at man i disse egne afskaffer alle skogflnner og giver dem det valg at drage tilfjelds og blive fjeldfinner eller ogsaa overlade sine ren til fjeldfinnernes omsorg.» Der er ved denne foranstaltning udsigt til, at antallet af de ren, som søger til Norge, yderligere skal forøges. «Vi kan, skriver XViklund i l895, kun give en antydning af en af de fornemste aarsager til den vanskelige stilling, hvori ren- avlen befinder sig i vore Lappmarker, nemlig overproduktion. Antallet af ren er blevet for stort, og de derværende renbeiter er som følge heraf fuldstændig udsuget, hvorved rensdyrene bliver mere vanskelige at behandle og i høiere grad end før gjør ind- greb paa de fastboendes enge og udmarker.» Som en mulig udvei foreslaaes anvendelsen af et andet dyr istedetfor renen: «Det var høilig at ønske, om man kunde finde et dyr, som var lige nyttigt som renen og kunde leve under samme forhold som denne og derhos ikke var saa uhaandterlig. Et saadant dyr synes den i det indre af Asien værende jakokse at være, og et forsøg paa at akklimatisere dette dyr, f. eks. i Søndre Jemtlands fjeldtrakter, vilde vistnok baade af omkringboende bønder og nomader følges med interesse.» Tidligere havde finnerne det i sin magt at hjælpe renen til foder, selv om marken var dækket med skare. Falkman oplyser herom: «Indtræffer nu tøveir og frost uden sne, saa bedækkes marken med en isskorpe, paa Wfinsk kaldt «tjoche» eller «tjuske» (skal være tsj-uokke) og paa stedets svensk «is-flen», som renen ikke magter at sparke bort for at komme til renmosen. I slige til- fælde, og ogsaa om der mangler 1-enlav, begiver finnerne -sig læn- gere nedover og søger beite i skogene, hvor han som regel har vinteropholdssted. Men stundom savnes mosen, stundom er den, naar skaren om vaaren fryser til, ikke tilgjængelig. Da maa renen fodres med skjæglav (aleCtoria jubata); den findes paa daarlig barskog, opvokset pa-a fugtigt jordsmon eller i fugtigt klima, men specielt grantræerne er rige paa den. Sidder 1aven for høit eller vistnok lavt, men i utilstrækkelig mængde for hjorden, saa fæl- der finnerne ofte i store mængder træ for træ.» «Uden renmose og skjæglav kan hjorden ikke livnæres, heder det. Skogb1-and hindrer begge dele, og nybyggeren tager ikke i betænkning ved dens hjælp at hindre finnerne i at nærme sig eller opholde sig paa hans omraade Flere af nybyggerne har sinte hunde, som hidses paa renhjorderne og spreder disse, spe- cielt siden flnnehundene, uden hvilke renhjorderne ikke kan holdes sammen, er blevne skudt af nybyggerne; og naar hjorden er spredt, saa er det fort gjort at skyde de forvildede rensdyr,