Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/423

Denne siden er ikke korrekturlest


FlNNER 0G RENAVL. 413 Thi Finmarken, renens og finnens hjembygd i Norge, er ved Rusland og Finland stængt fra Sverige. Didover kommer ingen norsk ren. Og hvad Tromsø og Nordlands amter angaar, saa er antallet af ren, som fra norsk side søger til Sverige, saa ubetydeligt, at det omtrent kan sættes ud af betragtning Medens saaledes den ret, traktaten af 7de Oktober 1751 gav norske reneiere til at beite i Sverige, har mistet sin betydning og faktisk er ophørt, øver derimod svenske flytfinner fremdeles i fuld udstrækning den ret, traktaten gav dem til sommerbeite i Norge. Til beitning iTromsø amt var i 10-aaret 1895-1904 efter med- delelse fra finnefogden gjennemsnitlig anmeldt 22 norske hoved- personer med 390O ren og 172 svenske med 22 90O ren. Dette antal er imidlertid forlidet. Antagelig findes 39 norske hoved- personer (hjemmehørende i Finmarken, ikke i Tromsø amt) og 227 svenske, og det renantal, der nu havner inden amtets grændser, kan anslaaes til 50 a 60000, medens det i 7O-aarene gik op til 1OO OOO. De fastboende klager over, at renen om vaaren kommer ind paa deres enge og marker, medens finnen stadig føler sig mere indeklemt og afstængt fra sine gamle veie. Jo mere den fastboende befolkning inden amtet øges, og jo mere landet ryddes og opdyrkes, desto større vil disse ulem- per føles. Forgjæves har lovgivningen søgt paa en for begge parter til- fredsstillende maade at ordne dette. Lov af 2den juni 1883 «angaaende lapperne i de forenede kongeriger Norge og Sverige» er vistnok et stort fremskridt, forsaavidt som den fastslaar fælles- ansvarlighed for den skade, der af svenske finner anrettes under deres sommerophold i Norge. Tromsø amt, fast1and som øer, er delt i 27 renbeitedistrikter. Enhver svensk flytfin, der kommer til amtet, har kun beitnings- ret i det distrikt, der bliver ham anvist, og her staar han soli- darisk med de øvrige, hvor det gjælder den af renen for de fast- boende anrettede skade. Dette er et fremskridt, thi at tage ud den enkelte ren og paapege dens eier er for de fastboende en umulighed. Efter afholdt takst blev i tiaaret 1894-1903 til- kjendt de fastboende inden Tromsø amt et beløb af 72 063 kr. for skade, anrettet af ren paa deres eiendomme. Dette kan synes lidet nok, men saa er det heller ikke al skade, som bliver an- meldt, ikke al skade, som er gjenstand for takst. Dette er saaledes ikke tilfældet med den skade, der af fin- nerne og deres ren anrettes paa amtets skoge, og denne skade er vistnok ligesaa betydelig og af langt betænke1igere art end den, der anrettes paa mark og eng I)en sidste art skade forvindes næste vaar, naar græsset