Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/426

Denne siden er ikke korrekturlest


4l 6 NORDI.‘ANDS AMT. . For denne klasse af væsener bruges i Nordland udtrykket de usynlige, ogsaa de underjordiske. Den bedste betegnelse for disse overnaturlige væsener turde være «hittfolket», det andet folk, da dette bedst svarer til den forestilling, hvorefter der er en række væsener, der lever som vi, svarer til os. I det følgende vil betegnelsen hittfolket benyttes, skjønt denne betegnelse, saa- vidt vides, ikke benyttes i Nordland. De gaar tildels overi huldrefolket, i godboden, og det er selvsagt, at en naturhistorisk inddeling her ikke kan gjennemføres, og om der end til de for- skjellige benævnelser i det hele og store svarer bestemte fore- stillinger, saa er disse dog ofte blandede, og overgangene er mange Den forestilling er meget almindelig, at der ude i havet er frugtbare øer med ager og enge, hvor hittfolket holder til, eller der er store handelssteder ude i havet, hvor de, som er i havs- nød, modtager og faar god forpleining; hid hører øer som Utrøst og Utvega. Somme øer, som Andø, Vega og Sølen, er s1ige huldre- lande, paa hvilke der er kommet staal, og som er blevet hævet op af sjøen og er blevet synlige. De svarer til de gaarde, som sydlig paa landet kaldes fundgaarde og fra først af har været usynlige huldregaarde, i hvilke der er sat staal, eller som der er kastet staal over. En gruppe overnaturlige væsener, som nutildags ogsaa hyppig er skabt i menneskets billede, er den, som omfatter jutuler og gygrer, jøtner og bergriser, men denne gruppe og dens Værker er altid repræsentanter for naturkræfter og deres arbeide. Den hele række jutulsagn i Nordland knytter sig til natur- foreteelser, til mærkelige fjeldformer, fjorde, huler, vandreblokke, revner i fjeldet, iøinefaldende lag, saa at der bliver en hel liden jutulgeologi. ’ Det er jutulens overmenneskelige kraft, som man faar brug for, til at udrette det arbeide, som skyldes naturkræfterne, og jo mægtigere naturforeteelserne er, desto stærkere og ubændigere bliver jutulen eller gygren. Sædvanligvis gaar det da her saa, at det er den opgaaende sol, som bliver jutulens bane, idet de eller deres Værk bliver til sten, naar solens straaler falder paa. Jutulen kaldes ofte bergrise og ofte trold, skjønt trold be- tegner i sin almindelighed ethvert mod menneskene fiendtligt, overnaturligt væsen. Jutulen og gygren er imidlertid skabt i lighed med men- nesket; de indgaar ægteskab og spiser kveite julekvelden, som nordlændingen selv, ja jutulen gaar endog, skjønt sjelden, paa frieri til menneskenes børn, men til ægteskab kommer det sjelden, skjønt sagaerne beretter om folk af jøtunæt.