ovERNATUR1.1GE WEsENER 0G ovERTno. 417 Oftest er det arbeide, den ubændige jutul udfører, hen- sigtsløSt; af og til er det nyttigt, som det arbeide, jutulen ud- førte ved at grave ud Eidsj)“orden, forat folk kunde komme til at bo der; men er arbeidet nyttig øg vellykket, saa hænder det, at saadant arbeide tilskrives den hellige kong 0lav, som gjennem- gravningen af Vennesund, der skiller Kvaløen fra fastlandet. Af og til er jutulen og hans arbeide afløst af fanden, der af en lærd præst tVinges til at udføre et eller andet herkulisk arbeide. Til jutulerne med deres kjæmpemæssige dimensioner slutter sig dvergene, der ogsaa har menneskelig skikkelse; de er knyttede til stene og urer, medens jutulen hører til i fjeld og berg. Der- for heder det i Eddaen, at dverge skal man i digtekunsten give navne paa sten og ur, men jøtnerne skal have navn efter fjeld og berg. Andre overnaturlige væsener er en forbindelse af menneske- og dyreskikkelse, som havmanden og hav“fruen, Som er fisk nedentil og som et menneske oventil. Huldren eller skogj“ruen har men- neskeskikke1se, men kohalen røber hende. Det hænder ogsaa, at jutulen har et dyremærke, som et svært tryne eller en overvættes lang næse. En række overnaturlige væsener er skabte i dyrs skikkelse; hid hører huldreh;jør, huldrehunde eller berghzmde, troldkatten eller smørkatten, dragen og vel ogsaa rækken og kværnknarren. En meget stor skare af overnaturlige væsener er de afdøde i en eller anden form. Den ældste religion her i landet, som hos de fleste europæiske folk, har vistnok været dyrkelsen af de afdøde, i Telemarken haugebonden, den i haugen boende, ættens grundlægger. Han kjendes i Nordland som godbonden, og i for- bindelse med ham staar de paa haugen voksende hellige træer og tuntræer. Til denne store gruppe, hvor de afdøde gaar igjen, hører først og fremst draugen, som i Nordland er gjenfærdet af de druknedo; utboren er gjenfærdet af børn, der er døde uden daab, og til disse slutter sig de almindelige dødninger af forskjellig slags. Baade hittfolket og andre lignende overnaturlige væsener sammenfattes ofte under betegne1sen de underjordiske. Disse tager undertiden folk til sig i berget, hvor de holder til, de saa- kaldte bergtagäne, og endelig bytter de børn og giver sine byttinger istedet. Jutulen og gygren hører hjemme i eventyrets verden. Til jutulsagnene hører den bekjendte beretning om Lekamøen, Torg- hattens hul og Hestmanden. Lekamøen er en ved forvitring til- dannet serpentinkuppe, hullet i Tor-ghatten er udarbeidet af havet, og Hestmandens form skyldes almindelig erosion og forvitring. 27 - Nordlands amt II.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/427
Denne siden er ikke korrekturlest