Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/432

422 NORDLANDS AMT. smal og grund. Et lidet landstykke var igjen, for fjorden kunde forbindes med SkjærjZjorden paa Langoens nordvestlige kant. Men da brast skaftet helt, og jotunen slængte bladet af ræken tilfjelds, og tinden Ræka er den firkantede spade med skaftet afbrukket lidt ovenfor bladet. Selve skaftet kastede han fra sig inde i fjorden, og det er den flade, langagtige o, Rækoen. Jordtangen, som skulde gjennemgraves, da skaftet brast, er det lave Slu;jærXjordeid. Jotunen mente, at fjorden blev for smal, og sagde, at ikke engang en titing kunde slippe igjennem. I Vesteraalen siger man endnu til spot, om det som er rummeligt og vidt: «Det er som titingen smutter ind i Eidsfjorden.» Til Mo1Lsadlen knytter der sig et jutulsagn. Dengang da myrerne og stranden var dækket af tæt furuskog, hvoraf man endnu finder rødder i torvmyrerne, var det vakkert i Nordland. Paa den tid kom en fager mo til fjeldet Moisadlen, hvor hun bredte ud sin sjogronne silkekaabe. I Moisadlen boede den- gang to jutuler, som var brodre. Om vinteren, naar solen for- svandt, levede de sin bedste tid og færdedes da med baad paa Hadselfjorden. Men naar solen kom igjen, afknappedes deres gode frie tid lidt efter lidt, og ved midtsommertid kunde de blot forlade sin bolig de faa timer, da Langofjeldene kastede skygge paa Hadselfjorden. En midtsommernat fik de ude paa fjorden oie paa den dei- lige mo paa fjeldtoppen, og de ilede da iland og opefter fjeld- siden. Men midt paa fjeldet naaede straalerne fra midnatsolen dem, og de blev til sten og staar endnu paa fjeldsiden, saaledes som de strævede opover. Moen flygtede forskrækket; da hun saa de vilde jætter, glemte hun i sadelbuen sin sjogronne silkekaabe, som man endnu kan se ligge deroppe. Heraf har fjeldet det navn, Moisadlen, som det endnu bærer. Tordenen er en fiende for trolde og uvætter; saasnart den begynder at rulle, maa alt troldtoi ind i sine fjelde. M.ennesker, som er grebne af trolde, er slupne los, naar tordenen slaar. Thor med sin vældige hammer er troldes og jotners værste fiende. Mange af disse jutulsagn er vistnok ikke meget gamle, og helt moderne præg faar de i somme sagn, hvor den af jutulen elskede gyger er erstattet af handelsmandens datter, eller hvor jutulens arbeide udfores af fa-nden, der staar under kommando af en præst, der kan mere end sit Fadervor. Balluren kaldes en uhyre ur i bunden af en dal paa oen Dyro i Øksnes. Der er paa oen høie tinder, dybe klofter og sten og store urer. Storst af urerne er Balluren, der gaar ned til sjøen med svære graastensblokke, saa det er en anseelig haug af flere hundrede fods hoide. Øverst staar en stor klippeblok, som kal- des Kirken og den har været den høieste tind paa det fje1d,