Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/434

Denne siden er ikke korrekturlest


424 NORDLANDS AMT. saa, hvor besværligt det var at reise udenom Kvalø, grov han en kanal gjennem eidet. Arbeidet tog lang tid, og der var ondt for vand; saa huggede St. Olav et hul i berget, og der kom vand nok. Denne St. Olavs kilde paavises den dag idag. Den ligger lidt indenfor Vennesund paa den siden, som vender mod Bindalen paa sydøstre side af Skaarfjeld. Naar bindalin- gerne reiser til markedet om sommeren, pleier de almindelig at standse (ler; ungdommen vil gjerne se St. Olavs kilde og drikke af den. Vandet kommer lige ud af klippen og er godt. St. Olavs kilde troes at være en sundhedskilde. Dvergme, der helst holder til i sten og ur, er dygtige smede eller haandværkere. Bergkrystaller eller kvartskrystaller kaldes nogle steder dvergsmide, som betyder et kunstigt arbeide af dverge. Forestillingen er nu den, at krystallerne er tildannede af de kunstfærdige dverge, et arbeide, der er vidt forskjelligt fra de mange jættearbeider af de ubændige jøtner. Dverge kjendes fra Saltdalen og flere steder. De er smaa, gaar i lyseblaa klæder, heder det, med hat paa hovedet og guldbe1te om livet. De rider paa smaa hvide heste, som kan løbe baade paa vand og land. Naar dvergen sover, kan man faa tage hatten og beltet af den. Naar det heder, at man kan tage hat og helte fra ham, saa staar det vel i forbindelse med troen paa dverghatten, ved hjælp af hvilken man kan gjøre sig usynlig, og med forestil- lingen om dvergbeltet, som er et tryllebelte, der giver styrke Troen paa Hittj’olket eller det andet folk hviler paa den forestilling, at der er overnaturlige væsener oglande, hvis be- boere lever som vi, men som i regelen er usynlige. De eri Nordland kaldt de usyn1ige, de underjordiske, hvilket begreb imidlertid omfatter forskjellige arter overnaturlige væsener. Fore- stillingen om hittfolket er urgammel og udbredt i Norge. De har sine gaarde, sit sjøbrug, sin buskap og sit hele stel som vi. De er vort modstykke eller s“peilbi1lede, men, som nævnt, oftest usynlige for os. Dog kan de vise sig, naar de ønsker, og enkelte fremsynte ser (lem, naar andre ikke bliver dem var. Foresti1ingen om hittfolket faar dog i Nordland ofte et moderne anstrøg, idet hittfolket ikke alene reiser paa Lofotfiske, men ogsaa deltager i handelsstevnen i Bergen. Der er en lang række af beretninger om hittfolket, hvorefter det viser sig, at de driver samme næringsvei som nordlændingen selv. Undertiden benytter de handelsmandens eller bygdens jægt til at sende sine varer fragtfrit og følger selv usynlig med. Til gjengjæld faar jægten gjerne føielig vind og handelsmanden held i sin bedrift.