Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/442

Denne siden er ikke korrekturlest


432 - NORDLANDS AMT. Draugen har forkjærlighed for baade og holder ofte om natten til i baadnøsterne, hvor den sætter sig op i baadene og ror hele natten. Om morgenen er aarerne bragte i uorden eller de er vendte den bagvendte vei i et af baadens rum. Draugen forsvinder, naar man raaber «kirkegaard» til den eller kaster kirkegaardsmuld eller ekskrementer efter den. Sammenstillingen kirkegaardsmuld og ekskrementer kan synes eiendommelig; den tilhører ogsaa to forskjellige troslag. Fore- stillingen om kirkegaardsmuldens virkning paa draugen stammer fra den kristne tid og betegner egentlig opfyldelsen af, hvad draugen ønsker sig; den druknede faar viet jord. Ekskrementerne driver derimod baade draugen og huldren bort, vanhelliger Stedet for dem. I det gamle sprog kaldes der- for ekskrementer aU?rek eller alj3“eki, det som driver alverne (de døde) bort, og «ganga alfi“ek» betyder at gaa hen for at gjøre sit fornødne. I en gammel islandsk saga fortælles der om, hvor- ledes ættens afdøde boede i et berg tæt ved gaarden, og de fik sin bolig vanhelliget paa denne maade, og der fulgte megen ulykke af det. Draugen kan skabe sig i de forskjelligste skikkelsen den kan ligge i fjæren og se ud som en almindelig sten med tang paa. Der var en mand, som havde banket sine sjøvaatter af paa en draug; han vidste ikke andet, end at det var en sten, men da han skulde gaa fra den, blev den meget større og rullede i havet. Da sjødraugen ofte kan ligne en sten i fjæren, skal man for ikke at træde paa den, spytte paa land, før foden sættes ud af baaden. Det har hændt, at man har bundet baadfæstet om draugen. Knytter man tre knuder, har den ikke magt at reise med baaden. Dersom man trænger sten i baaden, skal man ikke tage nogen, hvorpaa der er tang, thi det kan godt være en sjødraug. Findes i baaden et slags skum (draug-spy), er det forvarsel paa, at nogen af baadlaget skal omkomme paa sjøen. Draugen er undertiden i skikkelse af en sort, stoppet sæk, som staar i fjorden om aftenen. Draugen kommer undertiden ind i selve rorboden og lægger sig da under sengestedet, som den ikke forlader, før man faar lyst op i den mørke bod eller har gjort det hedt derinde. Varme kan den ikke fordrage og endnu mindre lys. Da vil den med rabalder fare ud af døren og ned over fjæren til sjøen. Den kommer uformærket ind i baaden hos 1iskerne, uden at de kan se den. Baaden bliver da tung at ro. Draugen kan kun fordrives, ved at der kastes mu1d fra kirkegaarden ind i bag- skotten, men det maa gjøres nær land, thi draugen bryder baaden