Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/450

Denne siden er ikke korrekturlest


440 NORDLANDS AMT. Den, som skal faa se troldkatten, maa se mere end andre folk. Den ko, som troldkatten har været ifærd med, maa oftest styrte; af melken bliver der troldkatsmør, som en kan finde i store klatter paa marken og undertiden paa hus- vægge. “ “ Troldkatten bliver til paa denne maade;: Troldkonen tager rømme og komøg, skjærer sig i lillefingeren, saa denne bløder, og lader blodet dryppe ned deri; saa ælter hun dette sammen til en deig, og deraf lager hun en aflang, rund figur, som hun kaster ned paa gulvet med de ord: «Nu har jeg givet dig kjed og blod, Fanden give dig nu liv og aand.» Straks triller trold- katten afsted og tager fat paa sit arbeide. Den farer hen til den ko, som dens fostermoder, troldkjærringen viser den, og snart efter styrter koen, hvis en anden troldkone ikke hjælper den med sine kunster. Naar toldkjærringen begraves, hænder det, at en graasort tul triller foran ligkisten; det er troldkatten, som følger sin fostermoder til graven. Naar troldkatten kommer tilbage efter at have suget melk, spyr den op melken, som troldkjærringen giver sine egne kjør, og da faar hun smør og ost i overflod. Naar man faar fat paa troldkatten og dræber den eller saarer den, da maa troldkjærrin- gen afsted for at redde den, da hendes eget liv staar i fare, og saaledes kan man opdage, hvem der er troldkjærring; man kan og lægge struben af en ulv under kirkedøren, medens præsten er paa prækestolen, og vente til gudstjenesten er tilende. Naar troldkjærringen kommer til kirkedøren, kan hun ikke komme længere, men bliver staaende Vil hun ud af kirken, maa det ske gjennem taarnet. A Mai-a, som rider folk isøvne, er kjendt i Nordland og er en kvindeskikkelse; den rider ogsaa kreatu1-er i Nord1and. Er mel- ken daarlig og fløden styg, har mara lagt sig paa koen. Da lægger man en kvist af pors i silen, og melken, som rinder over porskvisten, bliver bedre. Nytter ikke det, skal man læse over koen saaledes: “ cMara, mara minne, er du ude eller inde? stokmara, stenmara, ingen mand skal du skamfara.» Byttinger og bergtagne hører med til de aller almindeligste forestillinger uden store lokale afændringer. Der er en del overnaturlige væsener, som gjerne vil for- bytte smaabørn, og de kaldes sædvanlig underjordiske. Da de kommer og leverer det forbyttede barn tilbage, naar man banker deres egen unge ordentlig, saa bor de nær ved og hører vel til