Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/463

ovERNATUR1.1GE vÆsENBR 0G ovERTRo. 453 At gjøre spørgsmaal til de døde, ansees for en stor synd. Dette har vel sin oprindelse i Mose lov, der forbyder slige spørgsmaal. “ Naar man skal kjøre en død til graven, maa man sige det til hesten, før greierne lægges paa den, ellers bliver hesten sky (Vega). Tror man en ting, som er blevet borte, er stjaalet, kan man spørge en død. Paa kirkegaarden tager man da et ben, uden at sige noget; man gaar baglængs ud igjennem kirkegaardsporten, ellers kan den døde, hvem benet tilhørte, kaste sig paa ens ryg. Saa gaar man nøgen tilsengs i et ubeboet hus. Da kommer den døde og fordrer sit ben tilbage, men det maa man ikke give ham, før han siger, hvem tyven er. Naar den døde har gjort det, bæres benet tilbage (Vega). En gut, som er taget til soldat og er bange for at blive skudt, skal gaa til en kirkegaard og grave op en død og bede om at faa laane hans skjorte. Naar han har faaet den paa, kan han uden frygt gaa i slaget, for der bider ikke kugler paa ham, men han maa ogsaa give dødningen skjorten i en, ellers vil den døde plage ham. Heh-ser og troldI1;iærringer kan sætte ondt paa folk og fæ, men de kan og læge sygdomme ved Satans hjælp, men bruger man dem til det, staar sjælen i fare, som Petter Dass forklarer i det andet bud: Men at en Hex er vis og klog I Lægekonst og Cur, Det har hun af den sorte B0g, Det vantro Kreatur. ’ Thi Satan Kappen ved at sno, Hvor Veiret føie vil, At gjøgle for dem, paa ham tro, Det er hans daglig’ Spil. Jeg nægter ei, han jo Forstand Paa Jordens Urter har. Hvormed en Sygdom hjælpes kan, Som synes tung og svar. Naturen haver meget skjult, Hvis Brug dog Satan ved; Men under det har han gedult Et farligt Skalke-Sned. Helbreder han ved Hexes Kunst, At du din Sundhed faar, Da vid, han gjør det ei omsonst, Din Sjæl i Fare staar. Troldkjærringerne kan ikke svælge alterbrødet og messe- vinen, men spytter det ud i sin klædesfold eller i sit lomme- tørklæde; derpaa kan man kjende dem.