Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/467

Denne siden er ikke korrekturlest


0VERNATURL1GE V1ESENER OG OVERTRO. g 457 Man skal ikke huggei dør-stokken; thi da bliver ikke den frugtsommelige kvinde, som gaar over den, for1øst (Vega). Man maa ikke gaa ind til en frugtsommelig kone med noget paa ryggen, thi da bliver hun ikke forløst (Vega). Hvis en frugtsommelig kone drømmer om en afdød, betyder det, at denne «gaar efter navnet», at den afdøde ønsker at blive opkaldt; det bliver da gjort, selv om det er en af bygdens vel- staaende koner, som drømmer om en afdød lægdekail eller lægde- k(;ne. Dog er det nok, naar kun det første bogstav i navnet er det samme som i den afdødes navn; man kan saaledes opkalde Mikael efter Mons, Paul efter Perni1le o.s.v. Er der mange saadanne krav paa navnet, er det nok, at forbogstaverne indflettes i barnets 1laVI1. Hvis en, som heder Søren, gaar efter navnet samtidig med en, som heder Nils, saa kan barnet kaldes Jens, thi baade s og n forekommer i Jens. Dog bør det her erindres, at sjølig og landlig ikke forliges om navnet, det vil sige, hvis samme barn faar navn efter en, som er kommen bort paa sjøen, og en, der ligger i kristen jord, saa er det farligt. Er han, som «gaar efter navnet», glemt eller tilsidesat, saa bliver barnet sygt. Botemidlet mod sygdommen er at skjære det navu, barnet skulde havt, i et stykke træ; dette kastes paa havet, hvis den døde, som skulde været opkaldt, er omkom- men paa sjøen; det stikkes ned i kirkegaarden, hvis han er be- gravet der. Paa gamle altertavler i Nordland er paa bagsiden indskaarne eller skrevne navnebogstaver. Det er navne paa af- døde, som ikke er blevne opkaldte, og som tilfredsstilles ved at mindes paa den maade. Moderens efterbyrd maa brændes af jordemoderen, forat der ikke skal hænde barselkonen noget ondt (Saltdalen og Mo). Efterbyrden maa kastes paa ilden, saa at ikke rotter eller mus faar fat paa den. Sker dette, bliver barnet helseløst, det faar en ulægelig stensmerte, hvis det er et guttebarn, og hvis det er et pigebarn, anden farlig feil. Naar et barn er født, maa jordemoderen se nøie efter, om det har «seiershue»; hvis saa er, maa den tages og forvares vel, thi den, som er saa lykkelig at have seiershue, kan værge sig hele livet for ildebrand og andre store ulykker (Skjerstad). Kommer der ild løs paa en gaard, saa kan den, som er født med «seiershue», slukke den straks ved at gaa rundt om ilden eller kun ved at pisse paa den. Hverken ild eller vand kan skade den, som er født med seiershue (0foten). Den, som er født med en seiershue, kan gaa i krig, uden at fiendens vaaben skader ham. En pige, som ikke har brug for sin seiershue, kan lade sin