Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/468

Denne siden er ikke korrekturlest

458 Nom)1.AN1)s AMT. broder faa den, hvis han skal i krigen, thi den gjør samme virk- ning for ham, som er saa nær beslægtet med eierinden (Vega). Naar et barn fødes, skal der kridtes et kors paa døren; da kommer ikke noget ondt ind. En gudelig bog og staal, helst en saks, er det godt at lægge i vuggen; da er man vis paa, at intet ondt kommer til barnet (0foten og overalt). Det vand, hvori man har vasket et barn, maa ikke slaaes ud, uden at der er bragt brændende ku1 ned i det (Mo). Man skal se efter, om barnet har mere end en hvirvel oppe i haaret paa issen. Har det to, saa skal det blive et forstan- digt barn (Skjerstad). Føder en kvinde og en hoppe samtidig, bør man tage bar- net og svøbe det ind i den «sæk», som har omgivet føl1et. Naar det har ligget der en stund, tages det ud, man giver det af hoppens melk, før fø1let har pattet og før barnet har smagt modermelken; gjør man det, bliver barnet saa stærkt som en hest, men føllet bliver ikke stærkere end et menneske (0foten). Den kvinde, som har født bamet, skal ikke gjøre nogen unød- vendig vandring til fjæren eller færdes paa sjøen, før hun har været i kirke (0foten). Naar et barn skal til -kirken for at døbes, maa det ikke bæres lige i baaden, men i fjæren henter man lidt sjøvand og giver barnet, saa faar det aldrig sjøsyge (0foten, Skjerstad). Man skal ikke sy foran barnet, medens det sidder paa fanget. Ei heller skal man sy i en knap eller hægte i klæderne, medens barnet har dem paa sig. Man kan forebygge den ska- delige følge ved at nævne et andet menneske ved samme navn. Man siger saaledes: «Jeg syr ikke paa dig, men paa Per i Lien» (Saltdalen). Dør en kone ufor1øst paa barselseng, bliver hun forløsti det samme, man bærer liget igjennem kirkeporten. Dør mode- ren, medens barnet lever, vil hun hevne sig paa dem, som ikke passer barnet godt. Man lægger klæder til barnet ved siden af den døde moder, forat hun skal slippe at holde barnet nøgent i Guds rige (Saltdalen). Tro om negle. Med den kniv, som er benyttet til skjæring af neg1e, skal man skjære et kors, og man skal ikke skjære neglene om aftenen. Man bør altid bide den afskaarne negl istykker; hvis det forsømmes, tager troldkjærringen stykkerne til baad, heder det fra Vega. Man skal heller ikke skrabe paa hude11 med en kniv, thi det, som man skraber af, bruger djævelen til mel (Vega). Klippe negle om aftenen eller vende ansigtet mod nord, naar haaret klippes, skal ingen forstandig mand gjøre, thi det volder uheld: