462 NORDLAN1)S AMT. marken for at lede op rovdyrspor, og i disse bliver lusen sluppet. Da tager aldrig noget rovdyr kreaturene fra dem. Det bringer ulykke, hvis en af nabokvinderne tager nogle straa hø paa fremmed sted; da skal enten hele buskapen dø eller ialfald en god del af samme, ligesom nabokvinderne da kan sætte ondt i melken, saa at fløden enten bliver styg af farve eller smag, og smøret daarligt, naar fløden bliver kjernet (Hadsel). Vil man have nordenvind, skal man hugge et stykke af en huggestabbe og brænde det op; men vil man have søndenvind, skal man brænde op en kvindehue og en soplime (Melø). Faar man nye klæder, skal man spytte i dem, før man første gang tager dem paa, da bliver de stærke og varme. (Melø). Naar man skjæfter en øks, skal skaftet altid gjøres en alen langt. Den, som kommer til at hugge sig ihjel med en øks, hvis skaft er kortere end en alen, faar ikke ligge i fred paa kirkegaarden (Ofoten). En mand maa ikke spise stjerten af et faar eller en gjet. Gjør han det, saa bliver han doven, lad og uskikket til arbeide (Skjerstad). Naar man sover paa et fremmed sted, skal man drømme sandt, hvis man tæller bjelkerne i huset, før man sovner ind om aftenen (Skjerstad og flere steder). Konerne kappes juledagsmorgen, om hvem der først kan faa kreaturene til brønden, thi dermed er en stor lykke forbundet for hele aaret (Skjers1ad, Saltdalen). Den kvinde, som først kommer op skjærtorsdagsmorgen, maa rake kvist sammen og kaste paa ilden. Hvorfor, vides ikke (Skjerstad). Paaskemorgen «danser» eller «spiller» solen. Den, som ser den, naar den staar op af havet, ser den danse (Ranen, Vegø, Mo, Saltdalen, Nærø, Folden o. m. st.). Sees en hat i lyset (hvis tanden ligner en hat), kommer der fremmede (Vega, Alstahaug, Ranen, Folden o. fl. st.). Danner der sig flydende talg omkring vægen, maa man lade lyset staa aldeles stille. Fra den kant, hvorhen talgen rinder udover, vil man faa vinden; rinder talgen mod nord, kommer der altsaa nordenvind (Vega). Den person, som sidder ligeoverfor det sted, hvor talgen rinder ud, vil faa ondt i maven (Ranen). Spraker ilden paa skorstenen eller lyset paa bordet, eller gnistrer ilden meget, kan man vente en kuling (0foten, Skjer- stad, Ibbestad). Naar ilden piber, siger nogle, at det er «varmekjærringens børn», som jamrer sig, idet de bliver banket. Andre siger, at det er Satan, som piber derinde (Saltda1en).
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/472
Denne siden er ikke korrekturlest