Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/482

Denne siden er ikke korrekturlest


472 NORDLANDS Amt gerne er fulde af sand, saa flyver den hurtig mod ansigtet og blinder (Melø). Lader man en bane blive 7 aar gamrnel, saa lægger den et æg. Den lægger kun et, og dette æg er blødt; den tager det i næbbet og bærer det til bækken. Naar den her har faaet vand paa ægget, da bliver dette til en basiIisk. Den har hoved som en hane, men ligner ellers en slange. Naar iman derfor ser en hane bære et blødt æg i næbbet, maa man straks tage det fra den og kaste det paa varmen, thi ellers bliver det til en farlig basilisk. Den kan tale, og er saa giftig, at naar den ser paa et menneske, dør det„straks (Melø). ‘ Faar den derimod se sig selv, maa den lade sit eget liv. Vil man derfor dræbe en basilisk, skal man stille et spei1 saa, at den kommer til at se sig selv deri; da er det ude med basilisken (Mo). I kaldsbogen i Hammerø berettes om «Hammerøgribben». Paa Hammerøreire, ogsaa kaldet Skaftet eller Stauren efter den usædvanlig spidse form, havde en gi-ib sit rede. Til sine unger hentede den hyppig i bygden nedenfor baade smaat og stort kvæg. En mand paa gaarden Sand vilde gjøre ende paa denne plage og slagtede en ko, hvis bud han trak paa sig og stillede sig under klippen. Gribben kom snart og hentede ham op til redet til ungerne og drog saa ud paa ny plyndring. Manden satte ild paa redet, men gribben, som mærkede uraad, kom i en fart til, men brændte vingerne, hvad der voldte dens død. Da luen havde fortæret ungerne, heisede manden sig ned af klippen ved et taug. Kaldsbogen beretter videre, at der endnu i aaret 1840 paa gaarden Karlsbotn var en levning af et saakaldt syredrag, d. e. et kar til at drage syre med af tønderne, omtrent i form af et horn; det sagdes at være en klo af gribben; det rummede mindst en halv pot. Første gang jomfru Maria saa en flyndre, sagde hun3 «Fa- gerfiske11 flyndra», og da skjævet den paa munden og hærmet efter hende. Fra den stund af har den havt skjæv mund. Benene i rødfiskens eller uerens hoved er de vaaben og in- 8trumenter, som JeSus blev martret med. Der er tomene i hans krone og spydet, som hans side blev gjennemboret med, og spaden, hvormed der blev gravet hul for korset. Disse blev stukketi uerens hoved. Derfor en denne fisk blodrød (Skjerstad, Saltdalen, Ofoten, Ibbestad, Nærø). Sildens ryg skal man altid brække over, før man tager den bort af bordet, thi ellers skabes atter en sild af den, og den mad, som heksene skaber, er kraftles. Vinge1-ne af øienstikkeren (libellula), som i Nordland kaldes