Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/484

Denne siden er ikke korrekturlest

474 NORDLANDS AMT. «synkverving» og andet ondt; helst bør den plukkes ved kirke- gaardsmuren. . «Aariste1», som paa andre steder kaldes «naarisla», ɔ: belte- rosen, he1bredes ved at stryge med «naarislegras» (linnæa borealis). I Nordland helbredes den ved at klippe en kat i øret og -stryge blodet ved enderne af udslettet, der 80m et helte gaar rundt livet. Men det maa ske, før beltets ender naar sammen; hvis ikke, maa den syge dø. Sygdommen kan ytre sig som et rødt baand om finger eller taa, hals eller arm. «Skadekvisten» sidder inde i tømmerstokken; den er bark- klædt og kan ikke tages ud uden at ødelægge stokken. Den ud- sætter huset for ildsvaade, hvis ikke dens onde egenskaber til- intetgjøres; det sker, naar man slaar 7 staalodder i den. Skjulte skatte. Til at opdage skjulte Skatte og til at finde vand bruges «peikestikke». Det er den udbredte overtro om ønskekvisten. Den vender sig i haanden og peger med sin spids paa den nedgravede skat eller paa kilder, skjulte i jorden. I Nordland skal den skjæres af en rognetrækvist, som har vokset fast i en birkestamme. Det er flogrognen, der som snylte- plante vokser paa løvtræer, som her er ment. Paa mange steder er penge nedgravet i jorden, men det er ikke let at finde de steder, heder det fra Skjerstad. Ved hjælp af en liden busk kan man se, hvor pengene ligger. Busken maa være vokset op gjennem en raadden træstub, som er hul imidten. Naar man skjær-er den, maa man ikke tage i den med bar haand. Før busken kan bruges, maa den bringes til things 3 gange og derpaa ligge 3 aar under en alterdug. Saa kan den bruges. Man maa tage den i haanden og stikke den i jorden. Kommer man til det sted, hvor pengene ligger, begynder den at dirre, og graves her, findes pengene. Man maa ikke tale eller le, medens man graver efter skatte. To gutter var en St. Hansnat ude for at grave efter skatte. De havde gravet længe og saa allerede hankerne paa pengekjedlen, men saa kom der en hane hinkende paa ét ben og gol: «Til Holland, til Holland tre timer før dag.» Da lo den ene og sagde: «Skal du til Holland saa tidlig paa dagen, faar du tage det andre benet dit til hjælp.» Da var baade hanen og skatten„borte; de grov, men fandt ingen ting. Paa Kvalnes paa Lofotens ytterside boede der en fisker med sin voksne datter. En mørk, stormfuld nat, medens hun sov, syntes hun, at et stort skib seilede mod land, og da det kom nær, hørte hun tydelig raab gjennem bølgernes brusen og maa- gernes skrig. Om lidt saa hun blege mænd med sabler, som svingedes mod de blege ansigter; der kaste(les en overbord; saa