478 NORDLANDS . AMT. Kirkeblyet fra sprosserne i de gamle kirkers vinduer har lægende kraft, naar den syge vaskes med vand, hvori det har ligget. Helbredende virkning har kirkevin og alterens sakramente. Der er en række raad og regler mod enkelte sygdomme. Sygdomme er ofte paaførte eller forvoldte ved dunster. For at prøve det tages en sten fra fjeldet, en fra fjæren og en fra kirkegaarden, og disse stene opvarmes og kastes i et kar med vand. De varme stene, som kastes i vand, frembringer en susende lyd, og den sten, som frembringer den stærkeste lyd, viser, om sygdommen er fremkommet ved jorddunster, sjødunster eller paa- sat fra kirkegaarden. l HelfZen fremstiller det i 1832 saaledes, at de prøver sin syg- dom ved stenbad, det vil sige, de tager en sten fra fjeld, en fra fjære og en fra kirkegaarden Saa sætter de fødderne, under- tiden hele legemet, i bad, idet de varmer den ene sten efter den anden og kaster den i badet. Føler den syge sig bedre ved badet, naar kirkegaardsstenen kastes i, saa er sygdommen kommen fra kirkegaarden Bliver han bedre ved sten fra fjæren, er syg- dommen kommet fra sjøen. «Troldblaast» er folk udsat for om sommeren, især naar de sover ude under aaben himmel eller i udhuse. Øienlaag og øienbryn er om morgenen ofte stærkt ophovnede. Dette er om natten blæst eller pustet paa dem, og til at fordrive dette røges ansigtet med svovl. Udslet er fremkaldt af underjordiske eller af jorddunst. Faar nogen den saakaldte kindtaske, kan han blive bedre igjen, hvis han faar en af samme hus til at gaa til en nabokone og bede om lefser. Naar han kommer ind, maa han ikke hilse, men gaa lige bort til bordet og sige: «Klenning, klenning for et sygt menneske,» og derpaa’straks gaa ud. Nabokonen maa da smøre etpar lefser og bære til den syge. Naar hun kommer ind, maa hun heller ikke hilse, men gaa til bordet med lefserne og derpaa straks ud igjen. Lefserne skal da den syge spise (Skjerstad). Lider en af gulsot, skal der gives ham en lus at spise uden at han ved om dct; da helbredes han for gulsot. Skjørva, skjerva, er en slem sygdom; den, som har den, er altid bleg af ansigt Man kan blive den kvit, hvis en kjærring, som forstaar sig paa sygdommen, skjærer et kors i brystet og et paa bagsiden af hver aksel; det blod, som kommer ud, skal man blande med lidt brændevin og drikke (Melø). Lider man af gigt, skal man tage en hundehvalp med sig i- sengen, naar man lægger sig. Gigten vil da komme over paa hvalpen, og den faar krum ryg eller vank i fødderne (0foten).
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/488
Denne siden er ikke korrekturlest