Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/490

Denne siden er ikke korrekturlest


480 NORDLANDS Amt noget «borte af ham»; gjengangeren har nemlig taget noget med sig af den syge. Naar man vrider en haand eller fod, skal man gaa til en, som kan læse «vreoran», ɔ: vredordene. Disse læses enten i en uldtraad eller i noget tjære. Læses de i tjære, dyppes en uld- traad deri, og den bindes om det syge sted. Man bruger ikke samme ord til menneskene som til kreaturene. De, som læses til kreaturene, lyder saaledes: «Jesus gik oppaa en haug og mødte tre mø, den ene vadt, den anden bat, den tredje lægte alle mine saar.» For hvert ord, de læser, spytter de og siger «tvi». De ord, som læses, naar et menneske har vredet haand eller fod, lyder saaledes: «Jesus red over en dyrebar hei; hesten snaava og foden ræna, saa lægte Jesus foden sin med ben over ben, med sen over sen, med kjød over kjød, med hud over hud, med tre hellige i navnet Gudfaders, Søns og Helligaands. Amen» (Skjerstad). G Faar nogen en byld, læses over det syge sted følgende ord, som kaldes «værkoran»: «Intet værk, intet hærk, intet svæld, intet svie, men gro i god ro med tre hellige i navnet Faderens, Sønnens og den Helligaands. Amen» (Skjerstad). «Vakrom» kaldes den sygdom, at haandbagen og haandledet hovner op. Det kureres ved at «skjære det bort». En, som ikke er i slægt med den syge, sager et stykke træ, hvori han skjærer med en kniv, medens den syge spørger tre gange: «Hvad skjærer du?» Den, som skjærer, svarer: «Jeg skjærer vakrom ud af haanden hans N. N.» (den syges navn). Den første nat efter et menneskes død vaages ved liget, og i den tid lægges mærke til alle ting. Der staar to brændende lys paa bordet, og de maa være støbt i en form. Dersom det, som staar paa høire side af bordet, brænder først ned, saa dør der snart en mandsperson i familien; men hvis det, som er paa venstre side, brænder først ned, saa dør en kvinde. Medens den døde ligger hjemme paa ligstraa, kan man trykke en naal noget dybt ind i den afdødes legeme om natten, naar man er alene med den døde. Sættes denne naal i klæderne til en sovende mand, kan han være sikker paa at faa sove baade godt og længe. Den sovende kan ikke vaagne, før naaleu tages bort (Vega). Gjemmes kobberpenge, som lægges paa øinene paa et lig, forat de skal holdes lukkede, til de er stivnede, saa bliver den, som har dem, ikke fattig. De maa ikke handles bort (Vega). De døde fra kirkegaarden følger i stort selskab en nylig død til graven. De sees ofte af saadanne, som ser mere end andre. Mod husdyrenes sygdomme er der mange midler.“ Bliver en hest syg i det ene øie, da skal man slippe en lus fra et