Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/492

482 NORDLANDS AMT. ved sin runebomme og juoiging i ekstase, og naar han udmattet og fra sig selv faldt om, «synes han ligesom at krybe ud af klæderne, saa der ligger bare skindmudden igjen». Naar han atter kommer til sig selv, gav han besked om det, man ønskede at vide. HeltZen beretter i sin utrykte «Beskrivelse af Ranens Præste- gjeld» (forfattet l832) om en mand, som reiste til Lofoteu, medens hans kone var frugtsommelig; han ytrede til sine kame- rater, at han gjerne vilde vide, hvorledes konen havde det. En fin som var tilstede, sagde, at han skulde faa vide det, men ingen maatte røre ved ham, ikke engang hans klæder maatte de røre; saa lagde han sig ned paa jorden og blev liggende der. Da han vaagnede, sagde han til manden, at hans kone havde faaet en søn og var rask. Men igaar havde han mistet sin bedste ko, idet den faldt i bækken. Da manden kom hjem, viste det sig, at finnen havde talt sandt. Samme fin bragte med sig fra bondens hjem en sølvske, som manden kjendte som sin egen. Da han kom hjem, fortalte konen, at der i mandens fravær havde været en fin, som hun havde mistænkt fór at have taget den bortkomne ske; hun kjendte ham ikke, da det var en fremmed fin. Gand er i Nordland ofte noget, man kan tage og føle paa. Haar,- som Samler sig i maven paa kreaturer, og der omgives af en hornagtig substans, saa det hele faar formen af en kugle, kaldes med forskjellige navne, som finukula, finnskot, finnball, alvkula, alvskot, dvergskot, dvergkula, trollnysta. Dette opfattes som gand, der er paasat af flnner, og da disse kugler eller boller med haar indi, er dannet indvendig i koen, saa tænkes den ud- skudt, uden at der er noget mærke i huden.. Finnens gand ligner dvergkulen, heder det fra Vega. Efter dvergkuglen er der intet hul i skindet, men i indvoldene. Finder man kuglen, som bestaar af haar og andet, kan man med den gjøre andre kreaturer friske. Man skjærer den i smaa dele, og lader dyret spise det med lidt brændevin. Her er disse haarfyldte hornkugler ligetil kaldt finnernes gand. Men saa heder det videre om ganden, at den farer fra et sted til et andet inde i legemet og foraarsager megen smerte. Den farer saa tæt ude i huden, at man undertiden kan se den. Er man rigtig snar til at faa et hul paa-, kan man tage den ud. Den brister i varmen med et forfærdeligt knald. I andre beretW ninger kan man ogsaa tage ganden. Finnerne forsøgte, heder det, at sætte gand i præsten Mathias Brun i ØkSnes, men præsten selv var dreven i kunsten, saa finnegand fik ikke magt over ham. Engang kom han fra Langenes og gik først ila11d; paa stranden tog han i sit