Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/497

OvERNATURI.1GE VÆSENER 0G 0VERTR.O. 487 fersk bjørnehud mellem sig. De klædte den gamle fin nøgen og begyndte at piske ham, saa der ikke var mindste lap af skind paa ham; saa bredte de bjørnehnden omhyggelig over ham med den lodne side ud, stak ildtøitasken under armen paa ham og giver ham nogle vældige rap. Finnen var bleven til bjørn og tog op gjennem skogen, saa grenene knak for ham. Finnerne tog hans kufte og roede bort i baaden. I Kjerringø fortælles om Steigtind-Eddis, en fin Eddis, der boede i Steigtind. Han kunde skabe sig om til bjøm og gjorde stor fortræd paa buskapen. Han blev skudt ved gaarden Ryet i Kjerringø. Han gik i bjørneham rundt Sørfjord, Nordfjord og gjennem Naavaskar efter buskapen ved Ryetvatn, men her traf han paa Johannes Jensen fra Ryet, som løb efter bøssen og ladede den med en knap af a1-vesølv. Bjørnen stod paa myren straks øst for Ryet gaard, og her blev Eddis skudt. Da Johannes trak buden af bjørnen, fandt han taske og andre smaasager, som finnerne bruger at gjemme i bringekluden. HeltZen beretter i 1832, at hvis de frygter for, at en fin, som kommer ind i hnset, skal sætte ondt paa dem, «da kaste de ild paa ham, hvilket skal hindre ham fra. at tilføie dem skade». Rosem)inge beretter i «Noget om Nordlandene, især Saltens Fogderie» fra 1790 (Budstikkens 5te aargang) om ofringer til af- guder blandt finnerne, især blandt de svenske. Paa den tid, da de om høsten skulde bringe rensdyrene tilbage over grændsen, kom de til bygden og bød en overdreven betaling for sorte faar, gjeter, katte, haner eller alle slags tamme kreaturer, som de anvendte til ofringer. Naar de begav sig tilfjelds, bandt de kreaturet fast i bjergkløfter og huler. Naar de næste aar kom tilbage og fandt i behold noget af dette offer, ansaa de det for et godt tegn. Senere bragte man i erfaring, hvad brug der gjordes af disse kreaturer, og de fik dem sjelden tilkjøbs. Til en nordmand fra Ofoten kom en svensk fin og kjøbte en sort melkeko, som bonden ikke vilde skille sig ved, men da finnen bød ham 12 rdlr. i svenske specier, som var over det dobbelte af en kos værdi om høsten, solgte han koen. Tilfæl-. digvis gik bonden to dage senere tilfjelds, og i en da1 fandt han sin egen ko bunden fast ved en hule. Han bragte den hjem. Aaret efter kom samme fin igjen og kjøbte samme ko for 12 rdr. og gik ti1fjelds. Bonden passede paa, og fandt sin ko paa samme sted og bragte den uskadt hjem. I Tysfjo1-den og Ofoten fandtes paa Rosenvinges tid paa mange steder ved kløfter og huler dynger af ben af alle slags kreaturer, som var anvendt til ofringer.