Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/498

Denne siden er ikke korrekturlest


488 NORDLANDS AMT. Frem8yI1t, SyIl6Il, oldnorsk .framsý1m, kalder man folk, som tillægges den evne at kunne se ind i fremtiden eller at kunne se, hvad der samtidig sker paa fremmede steder, dels betegner man som fremsynt dem, som kan se overjordiske væsener, som andre ikke ser. “ i Alle disse former af fremsynte er godt kjendt fra Nord- land. Om den sidste evne, evnen til at se overjordiske væsener, bruges vel helst betegnelsen synen, medens fremsynt helst bruges om evnen til at se ind i fremtiden eller til at se, hvad der sker paa fjerne steder. Synen kan man blive paa flere maader. e Standser saaledes hesten, naar man kjører paa en vei, og den ikke vil frem, da er det underjordiske, som stopper den. Da skal man lægge begge dens øresnipper sammen og se igjennem dem; da faar man se dem, som standser den, og da gaar hesten (Melø, Alstahug). Man har, skriver Jørgen Moe i sine anmærkninger til «Digte» (1850) tvende midler, hvorved øiet aabnes til fremsyn. «Det ene er at koge «risormsod» og bestryge øiet med (hvor kjendelig en levning af Fafnersmythen er tilstede), det andet og, som det lader, sikrere er at se efter et ligfølge gjennem skagleøiet. Kvinder, der ansees for fremsynte og derfor optræder med ikke faa spor af de gamle vølvers karakter og anseelse, vil den, der er kjendt mellem folket, sikket have stødt paa.» l Asbjørnsens huldreeventyr heder det, at man skal se gjen- nem hulaget, det vil sige nakkebaandet paa hestens bidsel, saa faar man se, hvem der holder heste11, og saa maa den, som hol- der, slippe. ’ Folk bliver fremsynte, hvis præsten under daaben ikke har døbevandet over barnets øine. Dette er efter Maurer islandsk tro. I)en, som udfritter de døde, bliver fremsynt, men denne evne er altid en byrde, da de døde plager spørgeren paa for- skjellige maader. Syneu bliver man ogsaa ved at forstyrre den dødes fred paa anden maade, f. eks. ved at larme i det rum, hvor der ligger lig, eller kikke ind gjennem nøgelhullet i et lighus i den hensigt at gjøre den døde fortræd. Et lignende raad giver Holberg i «Uden Hoved og Haleɔ. «Hvorledes bliver man fremsyned?» spørger Pernille, og faar til svar: «Man kan blive det paa mange maader, især naar man kiger mellem et nøgelhul paa en kirkedør.» l Finmarkens amts beskrivelse (bind II, pag. 317) er det omtalt, hvorledes man kan blive synen og faa øie paa under- jordiske, ved at se gjennem et hul, ved at se under armen, se under en haand o. s. v.