Åpne hovedmenyen

Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/508

Denne siden er ikke korrekturlest


498 NORDLANDS AMT. Her er ternen blevet til en gut med grisetryne, sverdet til en ljaa, og brynjen er blevet et bryne. Sagnet er efter :1xel Olrik oprindelig dansk, men var alle- rede i vikingetiden kjendt i alle de nordiske lande. Det er hos skalde en megen yndet omskriv-ning at kalde galgen Hagbards ellers Sigars hest og strikken Hagbards bane. Allerede Thjodolv, der levede i det 9de aarhundrede, kalder strikken Hagbards strikke (Yngl. s. kap. 28), og Øivind Skalde- spilder, der levede et aarhundrede senere, kalder galgen Sigars hest (kap. 26). Øivind, som var nordlænding, har saaledes kjendt sagnet. Ogsaa i flere islandske sagaer hentydes der til Hagbard- sagnet, saaledes i Heimskringla, i Vølsungasaga; og i Snorres Edda. Tidlig er sagnet lokaliseret paa Engeløen l“-Steigen Et af Ladnámaboks haandskrifter, den saakaldte Melabog fra den første del af det 14de aarhundrede, beretter om kong Sigar og om Signes bur og Hagbardsholm. Det heder her i Landnáma: I Aungley paa Há.logaland havde kong Sigarr (eller Siggeir) boet paa Steigen, og der er Signes brønd eller bur (Signýjarbruðr eller Signýarbúðir) og Hagbardsholm. Torfæus kjender tre steder i Norge, hvor sagnet er lokali- seret, nemlig Steigen, Urnes i Sogn og Sigervoll paa List-er. Major SChnitler omtaler sagnet fra Steigen i 1743: «Tæt Norden for Steege Gaard viises denne Dag en liden Dal eller Grube, hvori Kong Sigvars Dotter, Signelill, skal have haft sin Boelig; og tæt Sønden for samme Steege Gaard er Jordhoug, som skal være Kong Sigvars Begravelses Sted; Sønden for dette Sted ligger en liden Holm, 1 Riffel-Skud stor, hvorhen man ved Fjære See fra Steege Land kan tilfods gaae, med det Navn Ha- gebo-rs Holm. Det Sted, hvor Signelills Stue har staaet, kaldes endnu denne dag: Signelills Sal; Jordhaugen Sigvars Houg, og Holmen I-Iagebors Holmen; den Legende fortælles her: Paa Øen Vaage, 4 Mile Vesten for Engel Øe, boede en Næsse Konge, Haagen, hvis- Søn Hagebor havde fattet Elskov til Sigvars paa Engløe hans Datter, Signeli1l. Som dette nu var imod hendes Forældres Villie og Forbud, og Hagebor desuagtet ei kunde lade at besøge Signe- lill, med hvilken var bleven afta1t, at den Eene ei vilde overleve den anden; greb hendes Fader Sigvar engang Hageþor, og lod ham føre over til denne nu kaldede Hagebors Holme, at aflives. Hagebor, for at prøve sin Kjærestes Bestandighed, bad Bøddelen først hænge sin røde Kappe, hvori Bøddelen let føjede hannem; men dette var neppe skeet, førend Hagebor saae sin Kjærestes Signelills Sal i Røg og Brand, og deraf kjendte hendes Trofast-