sAeN. 499 hed; thi bad han Bøddelen skynde sig at hænge ham, og gik frimodig til sin Død. Vide Jonas Rasmus i Kong Hagbarts Historie. “ Paa samme Engel Øe er en Gaard Hage-vog, saa kaldet deraf, at Kong Haagen fra Vaage, Hagebors Fader, did kom med sine Skibe, overrumplede og ødelagde Engel Øens Næsse Konge.» Schøning beretter i Norges historie, at ogsaa nu om dagen fører bemeldte holme samme navn, og man viser ei langt fra bemeldte Steig eller Stegen et sted, kaldet Signelills sal. Kraft skriver: «Ifølge Islands Landnámabok skal paa denne gaard, Stegen, have boet den kong Sigar, hvis datter Signe havde den bekjendte sørgelige kjærlighedshistorie med den norske prins Hagbarth, der kostede dem begge livet. En holme paa gaarden fører endnu navn“ af Hagbarthsholm. » Flere steder paa gaarden Steigen minder om Hagbardssagnet, skriver O. Nicola‘i.S“sen. Nær kirken er den store gravhaug «Si- garshaugen»; en vold opunder fjeldet kaldtes Signelilsalen; ne- denfor gaarden ligger Hagbardsholmen, som ved fjære sjø er land- fast med Engeløen. Her blev Hagbard hængt, medens Signe oppe paa volden Signelilsalen satte ild paa sit jomfrubur. IIemi11ge11. I Vefsen har der bevaret sig sagn om Hemin- gens skier. Et af disse sagn gjengives saaledes i Daaes «Bygde- sagn». Hemingens skier. I Vefsen kirke er der paa døren anbragt en jernring, som kaldes ringen til Hemingens ski. Engang gik Hemingen saa hurtig paa sine skier, at hans hund, som skulde følge ham, først kom frem tre dage efter sin herre. Derfor siger man endnu i bygden om folk, som ikke kan holde følge med sine medreisende: «Du farer som Hemingens hund.» Noget fyldigere er sagnet meddelt i bladet «Fedraheimen» for 188l. Sagnet, som det der gjengives, er meddelt tidligere under «Sprogprøver» (bind II, pag. 281). I denne form har sagnet faaet et magisk element. Hemin- gens ski var laget saaledes, at de, naar han spændte dem paa, gik af sig selv over land og strand, brat og fladt, uden at standse, før han selv vilde. Dette sidste motiv har sagnet tilfælles med en række nor- denfjeldske folkesagn om saakaldte kvikski, det er levende ski, ski med overnaturligt liv. Af denne sagngruppe er Stjørdale- sagnene om «Fløt Fløan», mest kjendt. Fløt Fløan har sit navn af Fløt, som er det gammelnorske fljötr, snar, rask, deraf at han havde slige ski. Sagnet om Fløt Fløan er meddelt i O. S. Hansens «Bygdefortælling» fra Tydalen og i «Fedraheimen» 1878.
Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/509
Denne siden er ikke korrekturlest