Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/512

502 NoBm.AN1)s AMT. den, have været almindelig udbredt, ialfald i det 12te aarhun- drede, hvad der blandt andet fremgaar af Saxos lokalisering til Skaane saa tidlig som 1200. Taatten er paa Island i slutten af middelalderen bearbeidet i form af rimer, men disse rimer staar ikke i Sammenhæng med de norske og færøiske viser om Heming. Baade den islandske sagataat og de norsk-færøiske viser knytter sin fortælling om Heming til kong Harald Haardraa- des navn. W Allerede Torfæus har seet, at fortællingen er høist usand- synlig; i virkeligheden er den et af de mange eksempler paa, hvor rigt de norsk-islandske sagaer har næret sig af folkesagn og eventyr. I Hemingstaatten fortælles: Kong Harald Haardraade reiste ifølge med nogle islændinger, deriblandt sin svoger Nikulas Tor- bergsson, paa gjæsteri i Nordlandene, og vilde med 10O mand opholde sig tre dage hos Aslak, en rig bonde paa øen Torg (Torgar) i Haalogaland. Aslak undskyldte sig; “han vilde heller betale en sum penge. Harald vilde dog gjæste ham og kom den følgende dag. Da var drikkesalen festlig behængt med skjold, og beværtniugen var udsøgt. Kongen spurgte, om Aslak ikke som lovkyndig mand kjendte den lov af Olav den hellige, at den, som lod sine børn opdrage hemmelig, skulde være fredløs. Harald sagde, at Aslak havde en yngre søn, der hed Heming, som var forsvundet. Aslak fortalte, at denne søn var vanvittig og sendt langt bort. Kongen sagde, at han næste aar kom igjen, og da vilde han se sønnen. Da kong Harald kom igjen, sagde Aslak, at det var gaaet ham af minde, hvad kongen havde be- falet. Harald truede med den værste straf, hvis han ikke fandt Heming, naar han kom igjen efter 2 maaneder. Da kongen kom igjen, sagde Aslak atter, at han havde glemt kongens bud; Harald vilde ikke forlade gaarden, før Heming kom. Aslak sendte da 12 mand med en skude nord til Framnes, og saa skulde de i fire dage vandre til den fjelddal, hvor Heming op- fostredes hos et par gamle folk. Heming skulde følge med for at redde sin faders og sin broders liv. Heming var villig til at følge og bad dem om straks at reise hjem, han skulde finde dem ved skibet. Efter fire dages vandring kom de til kyste11, og da saa de Heming løbe ned til dem paa ski. Han havde samme morgen forladt sine fosterforældre. Kongen spurgte Heming, om han var idrætsmand. Heming svarede, at han havde ikke maalet sig med andre, men han n1ente, at han var en god skiløber, og kongen vilde da prøve ham. Aslak sagde, at kongens skib var seilfærdigt; men kongen vilde blive den dag over for at forsøge sig med Heming i skydning. Men Heming skjed bedre end kongen, hvorover Harald blev forbitret og be-