Side:Norges land og folk - Nordlands amt 2.djvu/513

sAGN. 503 falede ham at skyde en nød fra broderen Bjørns hoved. Heming bad kongen stille sig ved broderens side for at se skuddet; men kongen stillede sig selv hos Heming. Denne skjød saa, at pilen løftede nødden fra hovedet uden at saare. Ogsaa næste dag vilde kongen blive over. Han gik ned til stranden og opfordrede islændingerne til at svømme omkap med Heming, men de und- skyldte sig. Hans frænde Nikulas Tórbergsson svømmede da omkap med Heming, men Nikulas blev saa træt, at Heming maatte bringe ham iland. Da kastede Harald selv klæderne og sprang ud. Aslak raadede sønnen til at flygte, men han svarede, at det var med neb mod neb, at ørne sloges. Harald dukkede ham nnder, og det blev mørkt, uden at man saa nogen af dem. Omsider kom kongen alene iland. Alle troede, at Heming var druknet. Men da man havde tændt lys, traadte Heming ind og bragte kongen en kniv, der havde været i kongens beIte; man mente, at han paa sjøen havde taget den fra kongen. Da kongen skulde reise, maatte Heming være med til fastlandet. De kom til fjeldet Smalsarhorn, det vil sige til Hornelen. Der var en sti. Kongen befalede Heming at løbe paa ski der; Heming svarede, at fjeldet var uden sne og fuldt af svoll; men han skulde løbe, og han gjorde det til alles studsen. Harald sagde, at Heming blot skulde gjøre et løb til, nemlig fra toppen ud over fjeldet. Heming sagde, at kongen ligesaa godt kunde dræbe ham. Harald svarede, det skulde og ske, dersom han ei adlød. Aslak bød sin formue for Hemings liv, men Harald skjøttede ikke om hans gods. Islændingen Odd Ofeigsson gav ham da den hellige Stefans linklæde; det frelste alt, som bar det, fra al livsfare. Kongen med sit følge gik ud paa stupet, og han havde sin røde kappe om sig, og hans frænde Nikulas holdt ham i ryggen. Heming tog skierne paa og løb til alles forbauselse i de største spring, men da han nærmede sig kanten, lod han skierne falde og greb i kongens kappe.W Kongen slap kappen, og Heming styrtede ud over fjeldet. «Her sees forskjellen,» sagde Harald, «mellem en feig og en ufeig.» Odd Ofeigsson mente, at om de begge var omkomne, havde de ikke begge gaaet samme vei. I Hemings herberg vilde han gjerne komme, men Krist vilde ikke, at fanden iaften skulde have den glæde at annamme kongen. «Jeg skal straks skaffe dig Hemings herberg,» sagde kongen, men paa islændingernes forbøn skaanede han Odd. Heming styrtede ud over stupet, men den hellige Stefans linklæde blev hængende. Som Heming svævede der, lovede han at give den ene del af sit gods til den hellige Olav, den anden til den hel- lige Stefan og den tredje del til pilgrin1sreiser og fattige. Han vilde staa ligesaa nær som vidne ved kong Haralds dø(l, som denne troede at have været det til hans. Den hellige Olav aaben-